| |
|
Nye frimærker - Danmark 2009: |
|
Gamle danmarkskort – 15. juli 2009
Værdier: 5,50 kr., 6,50 kr., 12,00 kr. og 18,00 kr.
Design: Morten Stürup.
Trykmetode: Offset.
Der er udgivet en souvenirmappe.
Bemærk: Disse frimærkers udgivelse blev udskudt fra 10. juni til 15. juli, pga. portoforhøjelsen den 1. august, hvorfor to af værdierne er ændret. Alle frimærkerne blev trykt om i Sverige, da Post Danmarks frimærketrykmaskiner er nedtaget, og den nye endnu ikke er klar til tryk. (I souvenirmappen står fejlagtigt at frimærkerne er trykt af Post Danmark, Frimærker.)
I forhold til de afbildninger der er i kundebladet Journal (der dog er arbejdstegninger) er de endelige frimærker en hel del mørkere i farverne. Det kan skyldes at frimærkerne er trykt med stokastisk raster i forhold til traditionelt offset-raster. Det er lidt ødelæggende for helhedsindtrykket, da bl.a. baggrunden ikke ser gammel gul-brun ud, men mere ser kedelig nusset/beskidt ud.
Frimærket med værdien 18,00 kr. viser det ældste eksisterende Danmarkskort fra 1570, udarbejdet af Abraham Ortelius. Det næste kort er allerede fra 1585 og vist på 12,00 kr. frimærket, det er det ældste bevarede danmarkskort af dansk oprindelse, lavet af Marcus Jordan. I 1650 tegnede den danske kongelige kartograf Johannes Mejer et detaljeret danmarkskort, som er gengivet på værdien 6,50 kr. Det første officielle danmarkskort blev trykt i 1841 og dette er vist på 5,50 kr. frimærket, som det ses er det rimeligt tæt på det danmarkskort vi kender i dag. |
| |
|
| |
Zoologisk Have 150 år – 10. juni 2009
Værdier og motiver: 5,50 kr.: Næsehorn og Zoo-tårnet.
6,50 kr.: Elefanthuset. 8,00 kr.: Flamingoer og den rødøjede løvfrø.
9,00 kr.: Den gyldne løveabe og kongepyton. Tegninger: Bertil Skov Jørgensen. Trykmetode: Offset. Der er udgivet souvenirmappe, småark med 5,50 og 6,50, samt et prestigehæfte med tre miniark, samt et ark mærkater med plakatmotiver.
1,2 mio. gæster besøger Zoologisk Have i København, der i år kan fejre 150 år. Det var ornitologen Niels Kjærbølling der grundlagde haven i 1859, efter at han havde besøgt Berlins zoologiske have og efterfølgende anmodede kongen om at oprette en tilsvarende have. Det kendte vartegn for haven, zoo-tårnet, blev opført i 1905 og er 43,5 meter højt.
En flot serie som er fantastisk flot tegnet af gravør Bertil Skov Jørgensen. Man forestiller sig let hvor meget smukkere frimærkerne havde taget sig ud i stålstik. |
| |
|
Sidste stik
I forbindelse med at trykmaskinerne hos Post Danmark Frimærker takker af, har Post Danmark lavet en specialmappe de kalder det "Sidste stik".
Mappen indeholder de fire frimærker med Den Gamle By, som er de sidste frimærker trykt i kombination stålstik og offset (udgivet 7. januar), samt et specialtryk i en 6-stribe, der viser hele trykprocessen: de fire offsetfarver gul, rød, blå og sort, herefter ståltrykket i sort og nederst ses det færdige frimærke.
Specialmappen er kun fremstillet i 5000 nummererede eksemplarer og prisen er 99 kr. |
| |
|
Europa – Astronomi – 25. marts 2009
2 værdier og motiver: 5,50 Rundetaarn og 8,00 Tycho Brahe Planetarium. Design: Henrik Kubel og Scott Williams. Trykmetode: Offset – Bemærk trykt med 4 specialfarver: Rød, blå, brun og grøn.
I 2009 er det internationalt astronomiår og markerer at det er 400 år siden, at Galileo Galilei rettede et teleskop mod nattehimlen, og astronomi er derfor årets tema på Europa-frimærkerne.
Et par frimærker der klæder hinanden flot og fordi der er benyttet specialfarver, står trykket helt skarpt, en rigtig flot løsning.
|
| |
|
Danmarks Natur – Møns Klint – 25. marts 2009
4 værdier og motiver:
5,00 orkideen Horndrager
5,50 Vandrerfalk
8,00 sommerfuglen Timiankøllesværmer
17,00 tand fra slangeøglen Mosasaurus.
Kunstner: Martin Mörck. Trykt i offset.
Udgivet sammentrykt i et miniark, der bl.a. kan fås i souvenirmappen.
5,50 er yderligere udgivet i både 10 stk. hæfte og i 8 stk. småark med vignet i midten.
Det enestående naturområde Møns Klint, er hjemsted for mange særlige dyr og planter, som kun findes dette ene sted i Danmark. Møns Klint er fredet, er ca. 6 km lang, og det højeste punkt er 128 meter over havet.
Orkideen Horndrager vokser i Danmark kun ved Møns Klint, og er opført på rødlisten.
Vandrerfalken slog i 2002 ned på Møns Klint efter et fravær på 30 år, på frimærket ses den hun der danner par med den vandrerfalk, der er stamfader til alle vandrerfalke født på Møns Klint efter 2002.
Timiankøllesværmeren er en sommerfugl, der har fået sit navn fordi dens larver udelukkende lever på timian. Den er opført på rødlisten og findes kun med sikkerhed på Møn.
I 2007 blev der på stranden fundet tre tænder fra slangeøglen Mosasaurus, der var et af kridttidens mest frygtindgydende væsener. Dræberøglen var ca. 16 meter lang og kunne bl.a. fange og sluge en haj! Tanden er udstillet på GeoCenter Møns Klint.
Desværre er disse frimærker ikke trykt i stålstik, pga. nedtagningen af trykmaskinerne, så vi må nøjes med Martin Mörcks imiterede gravure-streger. De fremtræder tydeligst på 8,00 og 17,00 frimærkerne, mens de ligesom er forsvundet på de to første værdier – hvilket er lidt mærkeligt, da de var med på presseillustrationerne til frimærkeprogrammet – det gør desværre at disse mærker virker lidt uskarpe i trykket.
|
| |
|
| |
|
Den Gamle By - 7. januar 2009
4 værdier: 5,50, 6,50, 8,00 og 10,50. Marginal nr. L313-L316.
Frimærkerne er designet af Jakob Kühnel og graveret af Martin Mörch (5,50 og 10,50) og Bertil Skov Jørgensen (6,50 og 8,00). Trykt i stålstik og offset. Udgivet ligeledes sammentrykt i miniark, der bl.a. kan fås i en souvenirmappe.
Der er også trykt 1500 nummererede eksemplarer som sorttryk af gravuren med de to gravørers signatur.
De første huse i Den Gamle By blev opført i forbindelse med Landsudstillingen i Århus i 1909. Hovedbygningen var den gamle århusianske borgmestergård fra 1600-tallet, der er vist på 6,50. I 1914 åbnede museet rigtigt op, efter at husene var flyttet til Det Jyske Haveselskabs Have. I dag består museet af 75 huse.
Frimærkerne er designet så de viser tre dele: Først et stort billede af en del af en række huse, dernæst et smalt detaljeudsnit og til sidst en figur fra det levende museum.
|
| |
|
COP15 - FN's klimakonference i København I - 7. januar 2009
2 værdier: 5,50 og 9,00. Marginal nr. L317-L318.
Frimærkerne er designet af Troels Faber og Jacob Wildschiødtz, samt graveret af Martin Mörch (Bioenergi - 5,50) og Lars Sjööblom (Lavenergibygninger - 9,00). Trykmetoden er enfarvet stålstik.
De to frimærker er de første i en serie på fire, de sidste to udgives den 9. september 2009.
Frimærkerne er meget enkelt udført, og dog alligevel så komplicerede.
|
| |
|
WWF Verdensnaturfonden - 7 januar 2009
1 værdi: 5,50+0,50. Marginal nr. L319.
Frimærket er tegnet af Martin Mörck efter dels portrætfoto af Sandra Greig og landskabsfoto af Kristian Jespersen (WWF).
Trykmetoden er offset.
Frimærket markerer samtidig Prinsgemalens 75-års fødselsdag. Prinsgemalen er protektor for WWF i Danmark. Overprisen på 50 øre går ubeskåret til Verdensnaturfondens for at forbedre levevilkårene for fattige bønder i Vietnam.
|
| |
|
| |
|
|
| Gå til top |
|
|
|