Salg af frimærkesamling
DFF´s kontor bliver ofte spurgt, hvordan man skal sælge en frimærkesamling. Det er typisk en samling, man har arvet, og det er meget almindeligt, at den, der har arvet samlingen, ikke ved ret meget om samlingen og dens værdi. Det er også en meget almindelig følelse hos de mennesker, der henvender sig til Danmarks Filatelist Forbund, at de er bange for at blive snydt.

Lad os allerførst slå fast, at det nu engang er sådan, at den der ved en masse om et specialområde – i dette tilfælde frimærker – og som har brugt en masse tid på at sætte sig ind i dette område, altid vil have en fordel frem for den, der intet ved. Sådan er det i alle andre livets forhold: hvis du ved en masse om malerier, kan du altid gøre gode kup hos den, der ikke ved så meget. Men du har også slidt for at opnå den viden. Den eneste måde, du kan opveje denne fordel hos modparten, er, hvis du selv sætter dig ind i sagerne, ellers er du prisgivet modpartens gode opførsel.

Lad være med at rode rundt i materialet
Frimærkesamlere er som regel ordensmennesker; og de har tit et “vist system i rodet”, som en trænet vurderingsmand hurtigt kan se. Det kan være let for det trænede øje at se, hvor værdierne er. Men hvis du har rodet det hele sammen, kan det blive besværligt at få overblik, og den pris, du vil få, vil sikkert blive mindre.

Lad være med at klippe frimærkerne af postkortene eller brevene. Du kan på den måde hurtigt ødelægge selv meget store værdier. Frimærker, der som løse har en værdi på et par kroner, kan på hele forsendelser have endda meget stor handelsværdi.

Lad også være med at stirre dig blind på katalogværdier. Disse priser, f.eks. i AFA-katalogerne, er salgspriser hos en professionel frimærkehandler – og ofte tilbyder de endda store rabatter på katalogværdien. En hovedregel er, at jo større katalogværdien er, desto større del af katalogværdien kan du som regel opnå.

Nyere ubrugte mærker
Det vil sige mærker fra efter 1960, førstedagskuverter, samlemapper og årsmapper udgivet af postvæsenet, nyere julemærkeark og andre tilsvarende nyere produkter er i så rigelig mængde på markedet, at prisen derfor er meget lav – endda overordentlig lav.

Førstedagskuverter omsættes til 50 øre eller 1 kr. stykket, hvis man er heldig, og hvis der overhovedet er nogen, der vil købe dem. Man siger som hovedregel, at den bedste pris, man får for de nyere ubrugte mærker – også hvis de er sat ind i mapper osv. – er ved at bruge dem som frankering. Der er folk, der opkøber ubrugte mærker til frankering, men de vil slet ikke betale fuldt pålydende – måske er kursen i dag for danske frimærker 30-40% af pålydende? Kursen for færøske og grønlandske frimærker er endnu lavere.

Tænk i øvrigt også på, hvordan du selv ville reagere, hvis du kunne frankere et brev i dag til kr. 12,00 og du kunne vælge mellem at købe 24 forskellige 50 øres frimærker fra 1960-erne, og en nyt selvklæbende mærke med ordsprog, hvad ville du så vælge? At slikke på 24 frimærker, som der dårligt nok var plads til på konvolutten eller købe et selvklæbende, som er nyt og frisk, og som bliver sat på brevet i løbet af et øjeblik. Ikke sandt! Derfor er kursen på de gamle mærker med lav pålydende værdi så lille.

For samlinger af gamle frimærker
Der er en hovedregel:
1) du tæller katalogværdien sammen af alle de mærker, der står til 50 kroner eller mere i kataloget.
2) alle disse mærker skal være i orden – rene, med alle takker eller – hvis de er utakkede – med rand rundt om mærket, uden rifter eller tynde pletter osv. Dem, der ikke er i orden, skal du sætte til 0 kr.
3) den samlede katalogværdi kan så tjene som udgangspunkt for en vurderet salgspris – salgsprisen for samlingen vil så være maks. 10% – bedre enkelte mærker (læs dyrere) kan sælges enkeltvis til ca. 25-30% af katalogværdien. Men dette er kun, hvis du selv står for salget. Hvis du skal have andre til at sælge for dig, skal de selvfølgelig have noget for det; og du modtager et lavere beløb.

Husk også på, at kvaliteten er altafgørende. God kvalitet giver bedre priser, dårlig kvalitet giver lavere priser. Du ved f.eks. at en skåret keramikvase har en lavere værdi end en helt ubeskadiget.

Salg til en frimærkehandler
Den hurtigste måde at omsætte en frimærkesamling på er at henvende sig til en professionel frimærkehandler. De er i almindelighed redelige – de har simpelthen ikke tid til andet. De har deres renomme at tænke på og dårlig omtale er farligt for forretningen.

Men det er ikke sikkert, at en frimærkehandler vil købe samlingen. Han skal tænke på, om han kan bruge materialet. Kommer det bare til at samle støv på lageret, eller kan han sælge det inden alt for lang tid til sine kunder? Hvis han kan se, at det er tvivlsomt, vil han ikke købe samlingen af dig. Måske han tilbyder dig en symbolsk sum, fordi han synes, det er synd for dig, men han kan faktisk ikke bruge materialet.

Hvis han køber det og han kan se at der er mulighed for at få det afsat, skal han naturligvis ligesom alle andre forretningsdrivende lægge en avance på til dækning af husleje, løn til sig selv og personalet, måske til rente i banken osv. samt en fortjeneste af en eller andet art.

Fordelen ved at sælge til en frimærkehandler kan være, at afregningen sker prompte, men prisen er som regel lav, med mindre det er meget attraktivt materiale, som hurtigt kan sælges videre.

Salg på auktion
Hvis du henvender dig til et auktionshus – der er både danske og udenlandske – vil auktionshuset sælge samlingen for dig. Men igen: Auktionshuset skal have provision af salget – typisk 20-25% af køberen og 20-25% af sælgeren. Altså, hvis et mærke sælges til 2.000 kr., så vil du få 1200-1300 kr. i hånden. Resten er salgsprovision til auktionshuset for at afholde auktionen, udgive katalog, aflønne medarbejdere osv.

Afregningen fra auktionshuset vil først ske, når auktionen er overstået, og hammerslagsprisen er konstateret. Dernæst skal køberen have betalt for varen. Du vil altså ikke få afregning før et godt stykke tid efter auktionens afholdelse.

Der er en række danske og udenlandske auktionshuse, som alle har et godt ry. En god ide er at kontakte de auktionshuse, som annoncerer i faglitteraturen – f.eks. DFT- Dansk Filatelistisk Tidsskrift, der udgives af DFF. Det er de største og mest anerkendte firmaer, som alle har et renomme at værne om.

Salg privat
Der er ingen tvivl om, at du vil opnå den bedste pris, hvis du selv står for salget. Du kan annoncere i DFT eller andre frimærkeblade. Du kan annoncere i diverse gratisaviser på deres online markedspladser, f.eks. Den blå Avis og Gul-og-Gratis, eller sælge via Ebay og Delcampe.

Hvis du er medlem af en klub tilsluttet DFF eller direkte abonnent på DFT har du mulighed for at blive registreret som bruger på DFF’s online markedsplads (formidlingsplatform) dff-netsalg.dk og ad den vej uden succesgebyr sælge.

For at få et succesfuldt salg forudsætter det, at du selv har noget viden om området eller kender en god ven, der kan hjælpe dig. Det kan også være en langstrakt proces at få solgt en frimærkesamlers livsværk – måske tager det flere måneder eller år. Du skal også passe på, du kunne jo rent faktisk blive bidt af det. Inden du ser dig om, begynder du måske selv at købe og samle?

DFF´s frimærkeklubber
På vores hjemmeside – www.danfil.dk – er der en oversigt over de organiserede frimærkeklubber i Danmarks Filatelist Forbund. Mange af disse klubber vil gerne hjælpe dig med gode råd for, hvordan du kan afsætte din arvede samling. Noget kan de måske selv sælge på deres egne auktioner eller til klubaftener (anvisningssalg). Husk dog, at du kommer til at bruge frivillige menneskers fritid, så hvis de gode råd udvikler sig til en egentlig rådgivning for salget af samlingen, bør der aftales en form for honorar til klubbens repræsentant. Du skal i hvert fald spørge, om man skal noget for hjælpen. Så har I rene linjer.

God fornøjelse med salget.
Husk – hvis det nu viser sig, at den arvede samling ikke er så meget værd, som du troede, så lad være med at smide den ud. Giv den i stedet til en velgørende forening eller til et barn i familien. Mange børn i 8-12-års alderen synes faktisk, at frimærker er spændende, og det kunne jo være, at det blev basis for en god fritidsinteresse. At arve en samling f.eks. fra ens bedstefar kan også have en værdi i sig selv. Det kan styrke familiefølelsen.