Danmarks første frimærke, samt verdens første frimærke

Danmarks Filatelist Forbund - DFF

The Danish Philatelic Federation

:.. Stjernestempler ..:

.
 
Nyheder :

Det nye DFT er på gaden nu

Nye frimærker er udkommet

Den Danske Postetat 1624-1927
 
 

Stjernestempler


Esrum-stempel 1860-74


Udenfor posthusene blev der op gennem 1850’erne og senere oprettet brevsamlingssteder, hvor man kunne sende og hente sin post. Egentlig brevomdeling starter først fra 1. april 1871.
Det var nødvendigt med afstempling, da forsendelser kunne udveksles direkte fra postruten til brevsamlingsstederne langs ruten uden at passere et postkontor, samt at der var forskel i portosats på distrikts- og bybreve.
ESR stempeltypen (tidligere Esrom-typen) anvendes 1860-74 og kan anvendes til at afgrænse tryk i perioden. Bynavnene angive i forkortelse.


Stjernestempel type I 1866-73


Disse stjernestempler kaldtes tidligere Taarbæk typen. De anvendes ved brevsamlingssteder langs postruter eller jernbanelinier og enkelte sporatisk liggende brevsamlingssteder. Bynavnene angives nu i fuld længde rundt i kanten af stemplet. I midten af stemplet er der stjerne af forskellig type.
Stemplet anvendes ved brevsamlingsstederne på samme måde som ESR typen. Desuden anvendes stemplet i byer, hvor dampskibe anløb med post. Når posten blev afleveret, stempledes den før videre befordring.
De findes med firtakket stjerne, der enten er udfyldt eller med konturlinier, samt som sekstakkede stjerner, der altid er udfyldte.


Stjernestempel type II 1870-1929


Denne nye type stjernestempel blev introduceret i 1870. Det er i virkelig-heden flere typer stempler med forskellige stjerne i midtercirklen.
Frem til omkring 1885 har den nye stempeltype samme diameter som STJ I, men derefter fremstillede man stempler med større diameter.
I 1870 havde kun et lille halvt hundrede af landets daværende ca. 275 brevsamlingssteder fået stempler. Derefter fik nogle brevsamlingssteder stempler straks fra oprettelsen, medens andre først fik det mange år efter. Først i 1915 havde samtlige brevsamlingssteder fået stempler. Denne type stempler udsendes til 1929.
Udvides et brevsamlingssted til postkontor, fik det tildelt dagstempel (LAP) og indtil 1884 også nummerstempel.
Ved de nye jernbanelinier oprettedes brevsamlingssteder med udvidede forretninger, og næsten alle fik denne type stjernestempel.
Dette stempel er en pryd for samlingen, hvis afstempling er foretaget med et klart, læseligt og centralt placeret aftryk. Det er et stort og populært samleområde.


Udslebet stjernestempel 1929-48


Det er samme beskrivelse som for stjernestempler med den forskel at centerstjernen er slebet ud. Der findes dog en del variationer. Den indre ring er også slebet væk, det er kun de små stjerner, der er fjernet, og det værste: Ingenting er sket.
I Officielle Meddelelser nr. 33 fra 31. juli 1929 beordrede Postvæsenet, at stjernerne midt i stjernestemplerne skulle udslibes, og derved opstod de udslebne UDS stjernestempler. Det ordnede den lokale smed. Nogle steder røg den indre ring med.
Baggrunden for udslibningen var, at stjernen i centrum havde tilbøjelighed til at samle skidt, så der fremkom et grimt sort aftryk som en plamage. Stemplet anvendes til at annullere frimærker. Sidestempel blev påført ved bureau eller posthus. Den lemfældige omgang med udslibningen nogle få steder resulterede i, at der kan findes stjernestempel type II helt op til 1950.

Esrum Typen


Stjernestempel I


Stjernestempel II


Udslebet Stjernestempel
 

   

 

 

   
   
| Danmarks Filatelist Forbund | Jagtvej 74, 1. | Postboks 589 | 2200 København N | Tlf. 32 50 18 86 | Fax 32 50 18 87 | Send Email til DFF | Hjemmeside Design - Web Løsninger |