Hobro Frimærkeklub i samarbejde med andre klubber i Nordjylland holder sin årlige frimærkemesse med frimærker, mønter og alskens samlerier i Rosendal-Hallen, Døstrupvej 23, Hørby Skoleby, 9500 Hobro. Gode gratis parkeringsmuligheder lige ved hallen. Messen afvikles denne gang for 42. gang!
Vi håber, rigtig mange vil kigge forbi og gøre denne lørdag til en rigtig hyggelig og god frimærkedag.
Mange frimærkehandlere og kræmmere fra hele landet kan denne dag mødes her på et af Nordjyllands største frimærkemesser.
Mød op og du kan få dine “huller” i samlingen udfyldt, måske få nye inspirationer til noget helt andet, og ikke mindst møde en masse samlere og få en god frimærkesnak.
Kræmmerborde [ca. 180 x 80 cm] á kr. 110,- kan bestilles ved henvendelse til Erik Jensen mobil: 20417632 og mail: erik.guldbaek@nordfiber.dk
Hobro Frimærkeklub og en række andre frimærkeklubber fra Nordjylland vil være til stede på dagen.
Der findes et godt cafeteria, hvor der fra morgenstunden og hele dagen kan købes mad og drikkevarer til rimelige priser.
Velkommen til frimærkemessen med gratis entre, hvor der forhåbentlig vil møde mange op, så vi kan holde denne tradition i hævd i mange år.
Modtag spændende indhold når vi udsender vores DFF nyhedsbreve. Du kan afmelde dig til enhver tid.