Det Grønne Områdes Frimærkeklub


tommy.kaldal@noricangroup.com

21775244

Klubben er områdets naturlige mødested for samlere af frimærker, breve, postkort og andet postalt materiale. Vi mødes om torsdagen på Virum Skole, hvor vi hygger os med at bytte, høre foredrag og sælge/købe på små anvisningssalg. Der serveres gratis kaffe.

At være medlem af en frimærkeklub kræver ikke, at man er specialist – tværtimod er det en mulighed for at få forøget sin viden gennem foredrag eller diskussioner med andre medlemmer. Klubben har den styrke, at medlemmernes samleområder og -niveauer spænder meget vidt, således at en samler, der er løbet ind i problemer, ofte vil kunne få hjælp. Videre giver et medlemskab også store muligheder for at få huller i samlingen fyldt ud ved bytning eller diverse anvisningssalg på møderne eller via klubbens dubletcirkulation. Klubben råder desuden over et omfattende bibliotek, som medlemmerne frit kan benytte.

Alle vore medlemmer er automatisk medlem af Danmarks Filatelist Forbund (DFF), som 6 gange om året udsender Dansk Filatelistisk Tidsskrift. DFF’s medlemmer kan endvidere benytte Forbundets bibliotek og mod et beskedent beløb få prøvet dyrere filatelistisk materiale, specielt dansk, men også fra øvrige Norden. Desuden kan man som medlem deltage i anvisningssalg og netsalg afholdt af DFF – både som køber og sælger.
Vi håber, at mange – såvel nuværende medlemmer som andre frimærkeinteresserede (= kommende medlemmer?) – vil finde spændende og inspirerende tiltag i vinterens program. Alle er velkomne til at besøge klubben et par gange og opleve, hvordan det vil være at være medlem.

NB! Mødested: Virum Skole, Skolebakken 9 (tæt ved Virumvej). Indgang i bygningens sydlige ende (mod Virumvej), en trappe ned, gennem glasdøren og ind til højre, lokale 012.
Med mindre andet er angivet i programmet, begynder møderne kl. 19.00.

 

 

Yderligere oplysninger kan fås hos klubbens bestyrelse:
Formand Tommy Kaldal tommy.kaldal@noricangroup.com 2177 5244
Næstformand Knud Rosenlund bodilknud@gmail.com 5189 0346
Sekretær Tobias Fleischer fleisner@yahoo.com 2226 7410
Kasserer Henrik Wahlstrøm Larsen hwahlstroem@comxnet.dk 2614 6787
Best.medlem Kurt B. Nielsen sonjahoerdum@webspeed.dk 4585 6091
Suppleant Tage Mordhorst tage@mordhorst.dk 2057 9133
Bibliotekar Knud Rosenlund bodilknud@gmail.com 5189 0346
Dubletleder Kurt B. Nielsen sonjahoerdum@webspeed.dk 4585 6091

pdf
Program efterår 18 og forår 19

Hent