Ringkøbing Frimærkeklub


perbisgaard@hotmail.com

40179882

Hvor og hvornår?
Ringkøbing Frimærkeklub byder velkommen i Medborgerhuset, Herningvej 7A, 6950 Ringkøbing, tirsdage i lige uger kl. 19 – 22.

Hvem kan være medlem?
Ringkøbing Frimærkeklub er for alle med interesse for filateli eller for blot at samle på frimærker. Der er plads til medlemmer, der gerne vil begynde at samle eller til medlemmer, der har samlet og har fundet sin gamle samling frem og gerne vil genoptage samleriet. Og så er der selvfølgelig også plads til samlere, der dyrker filatelien mere intenst.

Lidt historik.
Ringkøbing Frimærkeklub kan føre sin historie helt tilbage til 1937, hvor pastor Maagaard, Velling samlede folk med interesse for frimærker. Det var vanskelige år, indtil en stiftende generalforsamling i 1964 gav nyt liv til klubben. Ny formand blev Carlo Jensen, der var indehaver af byttecentralen på Chr. Hustedsvej, hvor der både købtes og solgtes frimærker. Han afløstes i 1967 af Verner Horn Andersen, der satte sit præg på klubben helt frem til sin død i 1993. Der fulgte en årrække med fire formænd med skiftende intervaller, indtil nuværende formand Per Bisgaard tog over.
De første år mødtes medlemmerne til klubaftener på Højskolehotellet, men flyttede i 1965 til Jernbanehotellet. Senere mødesteder blev på Misionshotellet og Fjordgården, indtil vi flyttede til Medborgerhuset, der nu har adresse på Herningvej 7A.

Medlemskabet.
I perioden fra start-september til omkring 1. maj mødes vi til klubaftner hver anden tirsdag fra 19 – 22. Mødet begynder med en miniauktion, hvor medlemmer kan købe og sælge hos hinanden. Der er ofte foredrag ved et klubmedlem eller en gæst udefra. Der byttes, der udveksles erfaringer, og der gives råd og vejledning fra og til hinanden. I en lille pause nydes kaffe/the til et stykke brød.
Klubben har nær kontakt til naboklubberne i Skjern/Tarm/Videbæk/Ølgod og Holstebro, der har museet Det gamle Postkontor. Besøg i eller besøg af naboklubberne giver altid ny energi og inspiration til det videre arbejde. I klubbens bibliotek kan lånes faglitteratur og tidligere tidsskrifter.
Til klubben betales et årligt medlemskontingent, der også omfatter medlemskab af Danmarks Filatelist Forbund, der 6 gange årligt udgiver medlemsbladet DFF.

Hvordan?
Nye medlemmer kan frit møde op ved én af klubbens mødeaftner på Herningvej 7A,
eller der kan rettes henvendelse til

formanden Per Bisgaard, Lergravvej 3, Stadil, 6950 Ringkøbing, tlf. 40179882, eller

kassereren Henning Madsen, tlf. 28510225.

 

Formand: Per Bisgaard - Lergravvej 3, Stadil, 6950 Ringkøbing - tlf.: 40179882 - E-mail:perbisgaard@hotmail.com
Kasserer: Henning Madsen – tlf.: 28 51 02 25 - henningingeinz@hotmail.com

pdf
Program efterår 2024

Hent