Palle Offersen gør opmærksom på at der afholdes en udstilleskole den 25. januar i Odense. Der holdes to udstillinger på Fyn i 2020 og i den anledning afholder DFF’s udstillingsudvalg i samarbejde med Dommerkollegiet og de fynske klubber en udstillerskole i OFK’s lokaler Toldbodgade 5, 5000 Odense C fra kl. 10-15.
På skolen vil to erfarne dommere fortælle om, hvordan du kan/ikke kan udstille. De aktuelle reglementer vil blive gennemgået, så udstilleren er klædt bedre på til at præsentere sit eksponat bedst muligt.
Eftermiddagen blive opdelt og målrettet mod enten traditionelle/posthistoriske eksponater eller åben klasse/tema-/postkort-klasserne.
Kurset er primært rettet mod nye eller næsten nye udstillere, men alle interesserede er velkomne.
Deltagergebyr vil være 100 kr. + udgift til mad og drikke.
For fynske deltagere sker tilmelding gennem klubben, øvrige bedes sende en mail til palle.offersen@hotmail.com. Tilmelding skal ske SENEST 15. december 2019.

Modtag vores spændende nyhedsbrev

Modtag spændende indhold når vi udsender vores DFF nyhedsbreve. Du kan afmelde dig til enhver tid.

Jeg ønsker at modtage nyhedsbreve og godkender DFF’s betingelser