På generalforsamlingen i Dansk Postkortklub 28.09 blev Lise Woller-Nielsen kåret som årets postkortsamler. En titel alle medlemmer i klubben har mulighed for at indstille kandidater til.

Indstillingen til bestyrelsen i Postkortklubben lød:

Der er mange aktive postkortsamlere, som har fortjent hæder – hver på deres område, men Lise fortjener i særdeleshed hæderen, da hun er aktiv på mange fronter. De skal kort oplistes her:
• Stor indsats omkring foreningens hjemmeside lige fra starten
• Aktiv som udstiller med flotte eksponater, som også har været ude at præsentere Dan-mark på NORDIA-udstillinger i Stockholm og Vejle
• Altid hjælpsom med gode råd om at samle og udstille
• Allerbedste repræsentant for postkortsamleriet i DFF’s bestyrelse
• Kompromissøgende og lyttende, når der er forskellige holdninger til et spørgsmål

Og så har vi ikke nævnt hendes gode menneskelige egenskaber, hvor der altid er et smil på læben og en positiv tilgang til andre mennesker.

Tillykke til Lise fra DFF.

Foto Palle Offersen

Modtag vores spændende nyhedsbrev

Modtag spændende indhold når vi udsender vores DFF nyhedsbreve. Du kan afmelde dig til enhver tid.

Jeg ønsker at modtage nyhedsbreve og godkender DFF’s betingelser