Dansk Postkortsamler Klub afholdt postkortets Dag den 24.09 i Kolding med 52 deltagere. Der var bl.a. foredrag af Kell Pedersen om hvordan han samler Randers kort – en flot samling og en spændende måde at fortælle på. Henrik Selsøe Sørensen fortalte om postkortproduktion af Dansk Industri omhandlende eneret, piratudgivelser, nummerserier osv. Også et spændende foredrag. Desuden blev der byttet osv. i stor stil, der var mange gode kort at erhverve til samlingerne. Alt sammen suppleret med super forplejning hele dagen. Dagen sluttede med generalforsamling og til sidst blev Steffen Riis kåret som årets postkortsamler. Steffen har samlet i mange år og har gjort meget for udbredelse af kendskabet til postkort via mange artikler bl.a. i DFT. Steffen Riis takkede for kåringen og konstaterede nok engang, at postkortsamlere ikke er en uddød race. Foto viser formand for Postkortklubben Niels Vad og Steffen Riis – venligst udlånt af Leif Ørndorff.

Modtag vores spændende nyhedsbrev

Modtag spændende indhold når vi udsender vores DFF nyhedsbreve. Du kan afmelde dig til enhver tid.

Jeg ønsker at modtage nyhedsbreve og godkender DFF’s betingelser