Odder Filatelistklub afholdte byttedag i Hou-hallen den 20. marts 2016. Der var også i år besøg fra hele landet, både som besøgende, handlere og kræmmere.
Der var 2 informationsstande, besøg af 7 frimærke- og mønthandlere og der var på forhånd solgt 70 kræmmerborde. I alt var der ca. 650 besøgende i løbet af dagen.
Der var gratis ta’-selv bord og der blev afholdt en konkurrence for de besøgende: Hvor mange år har vi holdt byttedag i Hou?, var det 9, 13 eller 17 år?
Og som sædvanligt var der stor interesse om konkurrencen, som gav mange besvarelser. Løsningen var 17 år og det rigtige antal år var bl.a. gættet af Charlotte Andersen, Odder og juniorpræmien, som var et begyndersæt, blev vundet af Silke Høtoft , Højbjerg.  Præmien er tilsendt til vinderne. Der udover blev der solgt amerikansk lotteri, med præmier fra byens handlende.
Odder Filatelistklub siger tak for den store opbakning ved vores byttedag. Reserver allerede nu dagen til næste år. Der afholdes igen byttedag i Odder den 3.søndag i marts og
i 2017 er det søndag den 19. marts.

Modtag vores spændende nyhedsbrev

Modtag spændende indhold når vi udsender vores DFF nyhedsbreve. Du kan afmelde dig til enhver tid.

Jeg ønsker at modtage nyhedsbreve og godkender DFF’s betingelser