Ole har gennem mange år være en fremtrædende person indenfor den danske posthistorie.

Han har været formand for Dansk Posthistorisk Selskab i perioderne 1997-2003 og 2008-13.

Gode år med konstant fremgang for foreningen.

Han markerede sig tidligt med mange spændende artikler i PHS om ny viden indenfor posthistoriske emner.

På bogsiden har han været særdeles aktiv:
Det startede i 1987 med ”Grundbog i analyse af danske præfilatelistiske breve” sammen med Ole Steen Jacobsen og Toke Nørby
Dernæst fulgte de berømte og meget anvendte “Posthistoriske Cirkulærer 1848-1868, der udkom i 1986-1989 i samarbejde med Ole Steen Jacobsen, Jan Bendix og Toke Nørby
Kurt Hansen var medredaktør til ”Skibspost til og fra Danmark i midten af 1800-tallet” i 1996
Sammen med Kurt Hansen kom ”Lokal og distriktsforsendelser i provinsen i 1800-tallet.

Og han er slet ikke færdig med at forske i den danske posthistorie. I øjeblikket ved han ikke, om han skal se ”blåt” eller ”rødt”, men det skal han nok få os gjort klog på sammen med Morten Pieper.

Midt i denne store indsats har han også haft tid til at udstille. I 1987 fik han international guldmedaille for eksponatet ”Danmark Pakke-forsendelser”.

Der er ingen tvivl om, at Ole Maintz har gjort sig endda meget grundig fortjent til at modtage dansk filatelis højeste ærestegn: Danmark-Medaillen.

Modtag vores spændende nyhedsbrev

Modtag spændende indhold når vi udsender vores DFF nyhedsbreve. Du kan afmelde dig til enhver tid.

Jeg ønsker at modtage nyhedsbreve og godkender DFF’s betingelser