I år finder Frimærkets Dag sted lørdag d. 21. september 2019. Det er to dage efter den seneste frimærkeudgivelse fra PostNord. Her udkommer de længe ventede frimærker med ”Min hund på frimærker” (i en ti-stribe med 5 motiver) samt et nyt miniark med 6 frimærker a 10 kr. : Frimærkekunst.
Alle DFFs frimærkeklubber kan deltage i Frimærkets Dag. Der stilles et dagstempel til rådighed, hvor der ikke i forvejen er et lokalt stempel. Der udgives særlige postkort med hundemotiverne.
Klubber, der ønsker at deltage i Frimærkets Dag, skal hurtigst muligt og inden 1. september give besked herom til DFFs kontor. Der skal hurtigst muligt indsendes vedlagte bestillingsseddel for frimærker og postkort til DFFs kontor. (Helst pr. mail – posten er desværre blevet for upålidelig og sen). Nogle af frimærkerne er kun tilgængelige i begrænset omfang, og frimærkerne tildeles efter først til mølle princippet. Derfor skynd dig at sende bestillingssedlen med det samme.
Bemærk, at årets Europamærker: ”Svanen” allerede er udsolgte og derfor ikke kan bestilles.
Alle bestilte frimærker udgivet i 2019 kan returneres I HELE STRIBER, hvis de ikke bliver solgt, men bestil venligst, hvad I regner med at sælge eller forbruge, fordi DFF skal købe alle frimærkerne på forhånd og altså lægge pengene ud.
Der gives i forbindelse med Frimærkets Dag 15% rabat på bestilte frimærker fra 2019.
Der kan også bestilles tidligere udgivne frimærker set på DFFs webshop, men her gives ikke rabat, og disse frimærker kan heller ikke returneres.
I forbindelse med levering, som finder sted ca. 1 uge før Frimærkets Dag pr. pakkeforsendelse, bliver der vedlagt en faktura på hele leverancen. Fakturaen kan rettes, når og hvis der returneres frimærker.
Returnering skal finde sted straks (i ugen efter Frimærkets Dag), og fakturaen skal betales senest 1. oktober 2019, fordi DFF skal betale pengene videre til PostNord med ret kort varsel.
Vær opmærksom på, at DFFs kontor er midt i en flytning i slutningen af september.

pdf
Bestillingsliste Frimærkets Dag 2019

Hent
Modtag vores spændende nyhedsbrev

Modtag spændende indhold når vi udsender vores DFF nyhedsbreve. Du kan afmelde dig til enhver tid.

Jeg ønsker at modtage nyhedsbreve og godkender DFF’s betingelser