Gennem mange år har der været en stor og trofast skare filatelister, der lægger en del frivilligt arbejde på kontoret i Brøndby og der skal lyde et stort tak for dette arbejde. Pt. er der 10, der beskæftiger sig med alt lige fra at sortere frimærker –  pakke og frankere både breve og pakker ved større begivenheder – modtager, sorterer og scanner materiale til biblioteket – binder bøger ind – udsender lånemateriale fra biblioteket – sorterer blade og tidsskrifter til evt. salg – rydder op – er blæksprutter hvor der er behov for hjælp osv. De frivillige mødes hver tirsdag og arbejdsopgaver koordineres af Ib Krarup og Nelly Kristensen. Fra 5. oktober er der kommet en ny opgave, som er overtaget fra PostNord – stempling af filatelistisk materiale, der varetages af bestemte frivillige hver gang. Som tak for deres utrættelige arbejde er der kaffe på kanden og lidt smørrebrød til frokost hver tirsdag.

Modtag vores spændende nyhedsbrev

Modtag spændende indhold når vi udsender vores DFF nyhedsbreve. Du kan afmelde dig til enhver tid.

Jeg ønsker at modtage nyhedsbreve og godkender DFF’s betingelser