De godt og vel 20 medlemmer af Hornslet FrimærkeKlub der i aftes deltog i aftenens klubmøde oplevede en sand overflødighed af spændende posthistorisk materiale.
Bestyrelsen havde i aftes inviteret Hans Schønning fra Aarhus klubben til at komme og holde et foredrag over sit imponerende eksponat med titlen Et eksponat af overflødighed. 
Hans startede med at fortælle, at idéen til eksponatet var opstået på baggrund af det overskuds materiale han havde liggende fra sine andre eksponater, og at det var en betingelse, at der under opbygningen af eksponatet ikke måtte indkøbes nyt materiale, men kun måtte indgå materiale fra lagerbeholdningen.
At det overflødige materiale er blevet til et eksponat på ikke mindre end 8 rammer, må siges at være fantastisk. Tak til Hans Schønning for en god og underholdende aften og for et godt foredrag. Erik Sørensen/Irene Henriksen

Modtag vores spændende nyhedsbrev

Modtag spændende indhold når vi udsender vores DFF nyhedsbreve. Du kan afmelde dig til enhver tid.

Jeg ønsker at modtage nyhedsbreve og godkender DFF’s betingelser