December er højsæson for julekort, og dermed også for køb af julemærker. Årets julemærke er nummer 114 i den ubrudte række af julemærker, der er udkommet siden 1904. Det er altså fortsættelsen af en gammel, dansk juletradition, som samtidig er en smuk tradition for at hjælpe udsatte børn i Danmark. Julemærkefondens hjælpearbejde har løbende udviklet sig og fulgt med tiden og børnenes behov. Knap 80.000 børn har i årenes løb fået hjælp på et julemærkehjem. Ved at købe årets julemærke giver du din støtte til de udsatte børn i Danmark, som står uden for fællesskabet, og som kæmper med ensomhed, mobning og lavt selvværd. De har brug for din støtte – og et ophold på et af landets nu fem julemærkehjem. Du kan støtte, ikke alene ved at købe julemærker, men også julekort, gavemærker, nytryk af gamle julemærker og meget andet, som Julemærkefonden sælger. God fornøjelse med brevskrivningen i denne dejlige juletid. Martin Pingel/Irene Henriksen

Modtag vores spændende nyhedsbrev

Modtag spændende indhold når vi udsender vores DFF nyhedsbreve. Du kan afmelde dig til enhver tid.

Jeg ønsker at modtage nyhedsbreve og godkender DFF’s betingelser