I 2003 omsatte Julemærket for knap 26 mio. kroner. 13 år og tre prisstigninger senere, kan vi opgøre omsætningen til godt det halve, 13.155.227 kroner.
Om betydningen for Julemærkefonden, og dermed de fire Julemærkehjem, siger direktør i Julemærkefonden, Søren Ravn Jensen:
– Historisk set har vi kunnet drive Julemærkehjemmene alene for indtægterne fra salget af Julemærker, sådan er det ikke længere. Vi er ikke i tvivl om, at det er de ændrede kommunikationsvaner, der får Julemærkesalget til at falde. Vi sender efterhånden meget få fysiske hilsner til hinanden. Og selvom vi har digitaliseret Julemærket til både mail og app, så kan det ikke dæmme op for faldet i omsætningen på det fysiske Julemærke.
Julemærkehjemmene overlever, fordi danskerne vil det. Vi oplever så megen positivitet og støtte til vores arbejde med udsatte børn, og især vores JulemærkeVenner, der støtter Julemærkesagen med et fast beløb, er af enorm værdi for os. Deres bidrag driver et Julemærkehjem alene! Og vi bliver flere og flere i fællesskabet. Vi er nu over 19.000 JulemærkeVenner, og vi er dybt taknemmelige for hver og en af dem. Vil du også være JulemærkeVen? Så læs mere og gør en forskel her

Modtag vores spændende nyhedsbrev

Modtag spændende indhold når vi udsender vores DFF nyhedsbreve. Du kan afmelde dig til enhver tid.

Jeg ønsker at modtage nyhedsbreve og godkender DFF’s betingelser