Kvalitet mht. frimærker udtrykker de egenskaber og særpræg, en samler måtte tillægge det. Over tid er der imidlertid opstået en form for fælles opfattelse af kvalitet, når et frimærke bedømmes.

Ved god gennemsnitskvalitet forstås et ubeskadiget og rent frimærke, der er afstemplet med et pænt centreret og læsbart bystempel. Udsøgt kvalitet fordrer, at alle aspekter ved et frimærke er i orden – dvs. god centrering af frimærkebilledet, retvendt og klart læseligt stempel/bystempel og ingen kludetakning.

For de utakkede frimærker skal der være en rand på alle 4 sider (bortset fra de danske linjetakkede). Mange samlere af de tidlige europæiske frimærker accepterer – dog mod et prisnedslag – at et mærke ikke har rand på alle 4 sider, da der er adskillige udgaver, som det kan være vanskeligt at finde i en luksusudgave. Her anbefales det at læse i kataloget for det pågældende land/område, da der oftest refereres til de gældende standarder for kvalitet for netop det givne område. I nogle situationer kan poststemplet have særlig betydning for markedsprisen – f.eks. de tidlige danske frimærker med stempler fra hertugdømmerne eller engelske frimærker afstemplet i Irland og Skotland.

Ved kamtakning trækkes papirarket i ryk gennem perforatoren for hver vandrette linje. Hvis noget går galt, så arket ikke rykkes, perforeres samme række igen. Konsekvensen er diamanttakning, som dog oftest ses i de lodrette rækker, hvor takningen kan være næsten væk, når de to perforeringer sker med meget lille afstand lige efter hinanden. Eller ved en forskydning kan der opstå lavere og højere mærker, hvis kammen er forskudt et hul op eller ned.

Tip: Adskillige samlere medtager også de fejlperforerede frimærker i deres special- eller landesamling for at illustrere en anden type af varianter end dem, der fremkommer under selve trykningen af frimærker.

Hvor farvefriskt et frimærke er, har også stor betydning. Mange mærker er ”født” med skrøbelige farver, som tidens tand, sollys, og ukyndige samlere har gjort indvirkning på. Et farvefriskt mærke med en god afstempling bidrager også til en bedre værdi.

Defekter

Sædvanligvis bør ethvert frimærke, der er defekt kasseres. Ved defekter forstås normalt:

  • frimærker med tynde pletter (opstår typisk ved afrivning frem for afvaskning
  • frimærker med knappenålestik (har hængt på en opslagstavle)
  • frimærker med rifter og knæk
  • frimærker med reparationer

Perforerede frimærker med bogstaver, tal og symboler opfattes ikke som defekte. De samles under betegnelsen perfins eller perfiner.

Nogle samlere bruger de defekte mærker som ”spacefillers” – dvs. de indsættes i samlingen og udskiftes, når et mærke i god kvalitet erhverves. Bemærk også, at for variantsamleren eller specialisten kan defekte mærker bruges som materiale til at studere en frimærkeudgivelse i yderligere detaljer.

Både i en katalogsamling og i en posthistorisk samling kan der indgå, hvad der ellers normalt ville blive betegnet et defekt mærke. Det kan f.eks. være et frimærke med spor efter forkert justering af en frimærkeautomat eller de halverede 4-ørers frimærker, som også kendes som Færø-provisorier.

I tidligere tid var det tilladt at halvere frimærker – f.eks. kendes også 4 cents fra Dansk Vestindien som halveret. For at kunne dokumentere, at det er ægte, vil en sand posthistoriker forlange, at mærket sidder på en forsendelse.

Forfalskede frimærker

På markedet ses nytryk eller eftergjorte kopier af sjældne/kostbare mærker. Egentlig falske frimærker er relativt sjældne. Til gengæld er forfalskninger, hvor billigere mærker ved hjælp af overtryk, efterafstempling (også benævnt: Lejlighedsafstempling) og/eller falske stempler får et nyt udseende, ofte forekommende.

Italieneren Jean de Sperati og den schweiziske frimærkehandler Francois Fournier er 2 af de mest kendte, som forfalskede klassiske frimærker for at tjene penge på frimærkesamlere. I dag er de begge så kendte, at der er udgivet særlige kataloger over deres forfalskninger. Af speciel interesse for samlere af klassisk Danmark er Eramus Oneglia fra Torino, som fremstillede et væld af forfalskninger ca. 1880-1910 – herunder2 Rbs. blå og 16 Sk.

På det danske marked kendes forsøg på at sælge private nytryk bl.a. fra Hafnia 76 som ægte mærker.

Tip: Hvis et – efter et frimærkekatalog meget dyrt frimærke – tilbydes billigt, så er det værd at tænke på, at pris og kvalitet som regel hører sammen – også selv om enhver frimærkesamler drømmer om at gøre det kostbare fund.

Tip: For de mest kostbare frimærker og forsendelser kan det være en god ide at få et ægthedscertifikat.

Oftest perforeres flere ark samtidigt. Hvis perforeringsnålene er slidt runde, bliver papirrester fra perforeringen siddende i mærkeranden.

Modtag vores spændende nyhedsbrev

Modtag spændende indhold når vi udsender vores DFF nyhedsbreve. Du kan afmelde dig til enhver tid.

Jeg ønsker at modtage nyhedsbreve og godkender DFF’s betingelser