Kapitel 4 Opbevaring og udvikling af en samling

Som regel vil en frimærkesamler hurtigt anskaffe sig flere frimærker. For at det hele ikke skal blive uoverskueligt med det resultat, at frimærkesamlingen havner i en skotøjsæske eller en papkasse og sættes ind bagerst på en hylde ”til der bliver bedre tid”, så er det vigtigt at sætte sig overkommelige mål og tage små skridt til at få ”orden i kaos”. Og her er det helt unikke ved at samle på frimærker, at det er helt op til den enkelte, hvordan en samling udvikles, og hvordan frimærkerne opbevares.

Opbevar frimærkerne tørt 

Alle frimærker og mapper skal stå tørt og godt. Er der bare den mindste fugt, kommer der lynhurtigt dårlig lugt og skjolder, der næsten ikke er til at komme af med igen på en forsvarlig måde. Går der længere tid, begynder sølvfisk og andre insekter at mæske sig i dine frimærker, og så er der kun papirkurven tilbage.

Hvis der kommer fugt til postfriske mærker, ødelægges de hurtigt og er kun til at kassere.

Derfor opbevar aldrig dine frimærker i kolde lofts- eller kælderrum.

Advarsel: Hvis du er ryger, så lad være med at ryge, når du beskæftiger dig med dine frimærker. De tager meget hurtigt tobakslugten til sig og så er det for mange frimærkesamlere ikke længere attraktivt at købe eller bytte sig til dine frimærker.

Udvikling af en frimærkesamling- mange forskellige kriterier

De fleste frimærkesamlere tager dagligt eller i det mindste jævnligt frimærkerne frem.

Som nybegynder er det let at blive grebet af fascinationen over mængden og forskelligheden af frimærker. Her er en eller flere indstiksbøger til stor hjælp, når der skal skabes orden og struktur. Frem til 1920-erne var mange frimærkesamlere det, der benævnes generalsamlere – dvs. samlede på alle udgivne frimærker fra alle lande. Da mængden af udgivne frimærker blev større, blev det almindeligt at samle frimærker fra nogle få lande.

Lidt efter lidt blev det almindeligt at samle på afgrænsede områder og enkelte lande, hvilket i nogle sammenhænge kaldes for katalogsamlere. Det førte til betegnelsen specialsamler som betegnelse for dem, der primært samlede på bestemte udgivelser (som f.eks. de danske tofarvede), trykfejl og varianter, stempler, tekst maskinstempler, helsager osv.

En del samlere vælger at sætte sig ind i historien bag de enkelte frimærker, deres fremstilling og postale anvendelse. Det udvikler sig ofte til starten på en posthistorisk samling, hvor emner f.eks. kan være forsendelsesruten, posttaksten eller stempelbrugen, dokumenteret ved hjælp af en forsendelse.

En hjemstavnssamling kan illustrere postgangen til og fra en given by, osv. Mange samler postkort ud fra topografi – dvs. et bestemt område eller en by.

En nutidig variant af generalsamleren er motiv- og temasamleren, som på tværs af landegrænser samler efter motiver, f.eks. sport, spejder, blomster, fugle, rumfart, dyr, skibe, tog, skak, sommerfugle, landkort og statsmænd – og flere af disse temaer kan så ingen inddeles efter art, leveområde osv. Det kan også være i form af f.eks. Americana, dvs. frimærker med det amerikanske flag eller amerikanere (som ikke er udgivet af USA), mærker graveret af C.Z. Slania eller danskere på andre landes frimærker (kaldes også for Dania).

For postkortsamlere kan udgangspunktet for en samling være en bestemt postkort-tegner, en forlægger, påske- og julekort, postkort med tog osv.

For rigtigt mange samlere er det den postale afstempling, der er samleområdet. Det kan være de mange forskellige typer af poststempler, postale anmærkninger, mærkater osv. Det kan også være mærker anvendt som postfærgemærker, rutebilmærker, budforsendelser, maskinstempler, fragt- og jernbanemærker, linje- og skibsstempler o.m.a.

For samlere af frimærker, postkort og posthistoriske objekter er der ingen ”facitliste”. Den enkelte vælger fuldstændigt selv, hvorledes og hvordan der samles.

Opbevaring af dine frimærker

Det er vigtigt, at frimærkesamleren opbevarer sine frimærker på den rigtige måde, hvis de skal bevare deres værdi stor eller lille. Ligger de og flyder i en papkasse, er det vanskeligt at have overblik over, hvad samlingen indeholder, men der er også risiko for krølning, bøjning af takker og itu rivning.

Den bedste opbevaring er i indstiksbøger. Her sidder frimærkerne godt beskyttet. Desuden bliver de presset, så de altid er plane uden krøller. Let krøllede mærker kan rettes op i en indstiksbog.

Udenpå indstiksbogen skrives indholdet. På siderne kan der sættes små lapper med tekst ved de enkelte frimærker. Hvis der er tale om en katalog- eller en motiv-/tema-samling, sættes frimærkerne typisk ved siden af hinanden, således at det enkelte mærke kan studeres. Frimærkerne kan også sættes ind over hinanden for at spare plads, hvilket ofte bruges, når der er tale om dubletter.

Mange samlere har en yndlingsfarve på deres indstiksbøger. Andre vælger at have forskellige farver til forskellige lande som f.eks. grøn til Danmark, blå til Finland og rød til Tyskland.

Indstikslommer er lige så gode. Mærkerne er beskyttet, og lommen sidder i en plastik lomme eller bag gennemsigtig dæk papir. Indstiks lommer giver en lidt større fleksibilitet end indstiks bøger.

Advarsel: Det bløde, lidt tykke plast er PVC, som var meget brugt tidligere – og som en frimærkesamler kan risikere at få med ved køb af en rodekasse. Sættes en A4-side med frimærker i sådan en lomme, vil frimærkesamleren opdage, at motiverne lidt efter lidt kun sidder på indersiden af plast lommen.

Derfor brug altid lommer af PP-plast eller PE-plast. 

Samlere, der køber kilovare eller mængdevare, finder det praktisk at have et kartotek med pergamynkuverter. Mærkerne kan sorteres, og hver for sig opbevares i sin egen kuvert med indhold påskrevet. Har man mange kuverter, vil en eller flere kartoteksæsker være et hensigtsmæssigt sted for opbevaring.

Tilsvarende kan gøre sig gældende ved opkøb af restsamlinger, rodelots og rodekasser. Her fremkommer som regel et hav af dubletter – og for at få styr på dem, vil opbevaring i pergamynkuverter placeret i en kartoteksæske.