Så er du måske lige den nye frivillige, der kan hjælpe os i Team Netsalg? Danmarks Filatelist Forbund har licens til programmet AUCTIONWORX enterprise fra RainWorx. Derfor behøver du ikke at være programmør, men opgaven kræver, at du har kendskab til design af hjemmesider eller er vant til at arbejde med it løsninger.

Dine opgaver:

  • At sørge for implementering af programopdateringer, hvis programtilpasninger foretaget af ekstern leverandør kræver det (jf. RainWorx developer.docx)
  • At medvirke ved beskrivelse af ønskede ændringer i programmet
  • At teste ønskede ændringer, når de foreligger fra ekstern programmør
  • At indskrive danske oversættelser i programmet i takt med, at brugerne gør opmærksom på manglende og/eller fejlagtige oversættelser.
  • I mindre omfang at kode eller konfigurere CMS (developer-del) som supplement til CMS knyttet til administratoradgang
  • I mindre omfang tage dialog med brugerne
  • At overvåge statistik og målrette f.eks. ift. Google Analytics

Team Netsalg bruger Trello som redskab til den fælles projektstyring. I Team Netsalg er der en administrator, som varetager den primære kontakt med brugerne, og som står for den daglige drift af dff-netsalg.dk. Administrator er politisk ansvarlig over for bestyrelsen i Danmarks Filatelist Forbund. Ud over administrator er der tilknyttet superbrugere og ressourcepersoner med administrativ viden. Alle er frivillige og ulønnede.

Auktionsplatformen www.dff-netsalg.dk er en aktivitet i regi af Danmarks Filatelist Forbund. Før du siger ja til nye udfordringer, så kan du læse mere om programmet på www.rainworx.com Klikker du på Support > Administration Doc, så er der adgang til de bagvedliggende indstillinger og programmering.

Kontakt for en uforpligtende snak om opgaven og forventninger: Anders Jørgensen, Højvangen 16, 9900 Frederikshavn, mail: admin@dff-netsalg.dk og tlf. 9152 3532.

Modtag vores spændende nyhedsbrev

Modtag spændende indhold når vi udsender vores DFF nyhedsbreve. Du kan afmelde dig til enhver tid.

Jeg ønsker at modtage nyhedsbreve og godkender DFF’s betingelser