Med ca. 5 måneders forsinkelse pga. sygdom fik Kristian Hopballe overrakt Danmark Medailjen ifm. DPHSs generalforsamling i Odense den 17. marts 2018. DFFs formand Niels Kristian Hansen sagde følgende: Min tale i dag er en forlængelse af en tale, jeg havde forberedt til Nordia 2017 i Vejle, hvor modtageren desværre blev syg.
Der er tale om en person, som gennem årene bla. har været med til udarbejdelsen af en række vigtige bøger om Færøerne og Grønland’s frimærker og posthistorie. Han har på den måde været en vigtig kilde til udbredelse af viden om de to områder og mindst lige så vigtigt ved at udgive det i bogform gjort det tilgængeligt for fremtiden.
Jeg har selv haft glæde af hans bøger i mine yngre år, hvor jeg interesserede mig for Grønland og Færøerne. De var således med til at hjælpe mig med at få en forståelse for de posthistoriske forhold.
Det er ikke første gang at denne person har fået tildelt vigtige æresbevisninger inden for vores hobby. Han modtog således den svenske Trelleborg Medalje i 1986.
For dem som ikke allerede har gættet det er der tale om Kristian Hopballe, som vi i vores lille Danmark Medalje udvalg på intet tidspunkt var i tvivl om er en meget værdig modtager af denne æresbevisning, der jo er en af de største vi har inden for dansk filateli. Hjertelig tillykke! Niels Kristian Hansen/Irene Henriksen

Modtag vores spændende nyhedsbrev

Modtag spændende indhold når vi udsender vores DFF nyhedsbreve. Du kan afmelde dig til enhver tid.

Jeg ønsker at modtage nyhedsbreve og godkender DFF’s betingelser