Lars Engelbrecht skriver den 16. januar:
I anledning af 150 året for udgivelsen af de tofarvede helsager har jeg skrevet en bog i to bind om alle aspekter af de tofarvede helsager. Bogen forklarer i første bind om baggrunden for Danmarks første brevkort i 1871 og viser alle de tilhørende essays og prøvetryk. Herefter gennemgår bogen de forskellige typer og varianter af alle helsager i den tofarvedes udgave: Brevkort, dobbelte brevkort, korrespondancekort og korsbånd. Også koblingen mellem de tofarvede frimærker og de tofarvede helsager bliver beskrevet.
Andet bind gennemgår anvendelsen af de tofarvede helsager i alle posthistoriske aspekter herunder takster, efterporto, antal registrerede frankeringer, specielle forsendelsestyper (prøver uden værdi, grænsepost, skibspost, skipperbreve, post til orlogsskibe mv.), stempler (annulleringsstempler, dagsstempler, ombæringsstempler, jernbanestempler, private stempler, returstempler, kontorstempler osv.), etiketter (vignetter), påtegninger og meget mere.
Prisen for 848 sider i to bind er 400,- plus forsendelse. Bogen kan købes nu på www.helsager.dk, hvor du også kan se et uddrag af bogen.
Modtag vores spændende nyhedsbrev

Modtag spændende indhold når vi udsender vores DFF nyhedsbreve. Du kan afmelde dig til enhver tid.

Jeg ønsker at modtage nyhedsbreve og godkender DFF’s betingelser