PostNord udgav 11.05 2 nye miniark. Det første er årets EUROPA-udgivelse om gamle postruter: Da Christian IV oprettede det danske postvæsen i 1624, var den vigtigste rute mellem København og Hamborg. På ruten blev indsat postryttere, der skulle befordre breve, pakker og gods. De to EUROPA-frimærker viser farvelagte prospekter af København og Altona ved Hamborg. To frimærker til udenrigsværdi og et frimærke til indenrigsværdi.

Det andet miniark er i anledning af 100 året for Genforeningen:  to historiske fotografier bevidner mødet ved Folkehjem i Aabenraa i 1918, hvor 3000 fremmødte hører H.P. Hansen fortælle, at en folkeafstemning var på vej, og festligheder i 1920, da genforeningen blev en realitet og Christian X rider over den gamle grænse ved Frederikshøj. De to frimærker er til udenrigsværdi.

Du kan købe dem på newstamps.dk som er DFFs webshop.

Modtag vores spændende nyhedsbrev

Modtag spændende indhold når vi udsender vores DFF nyhedsbreve. Du kan afmelde dig til enhver tid.

Jeg ønsker at modtage nyhedsbreve og godkender DFF’s betingelser