Seneste nyt

Vi er utrolig glade for at kunne meddele, at vi har indgået en ny aftale med Torben Lethraborg om at fortsætte i rollen som redaktør på DFT. Efter et noget kaotisk forløb, som vi som forbund godt kunne have håndteret bedre, fik vi en god snak med Torben. Vi blev enige om et forbedret samarbejde, hvilket gjorde, at Torben igen kunne se sig selv i rollen som redaktør.

Den nye udgivelsesplan for DFT skal som bekendt fastlægges på repræsentantskabsmødet, men allerede nu har Torben og vi sat os sammen med de to fagredaktører, Palle Offersen og Kjeld Kluge, for at definere retningen for DFT fremadrettet. I det fremtidige setup omkring bladet vil de tre have en stor stemme i forhold til bladets retning, og vi vil sammen forsøge at gøre bladet til et endnu mere attraktivt tilbud for vores medlemmer.

Vi ønsker Torben hjerteligt velkommen tilbage og håber, I vil hjælpe ham og fagredaktørerne med masser af spændende artikler om lige netop jeres samleområde.

De kommende udgivelser

Der planlægges et blad i september (inden repræsentantskabsmødet) og et i november (som naturligvis afhænger af repræsentantskabets beslutning). Hvis du vil have noget med i nr. 4 til september, er der deadline den 15. juli.

Modtag vores spændende nyhedsbrev

Modtag spændende indhold når vi udsender vores DFF nyhedsbreve. Du kan afmelde dig til enhver tid.

Jeg ønsker at modtage nyhedsbreve og godkender DFF’s betingelser