Lørdag den 25. januar afholdt DFF’s udstillingsudvalg “Udstillerskole” i Odense. 25 engagerede deltagere sugede til sig af de mange gode råd, som de tre dommere Per Friis Mortensen, Søren Juhl Hansen og Carsten Bjerg beredvilligt øste ud af.
Alle blev klogere på at udstille i traditionel, posthistorisk, tematisk og åben klasse samt i open philateli og postkortklassen. Formiddagen blev gennemført fælles for alle, mens eftermiddagen foregik med gennemgang af de medbragte eksponater. Bagefter var der flere, der var inspireret til at tage hjem og sætte deres samling op på ny.
Vi vil forsøge at gennemføre et tilsvarende arrangement i næste sæson i en anden landsdel. Skulle der være en klub, som gerne vil arrangere, så kontakt Palle Offersen i Udstillingsudvalget.

Modtag vores spændende nyhedsbrev

Modtag spændende indhold når vi udsender vores DFF nyhedsbreve. Du kan afmelde dig til enhver tid.

Jeg ønsker at modtage nyhedsbreve og godkender DFF’s betingelser