Den 28. maj 2016 begynder verdensudstillingen ved Javits Center i New York City. Interessen er ganske imponerende, da der forventes mere end 250.000 deltagere i løbet af de otte dage, udstillingen varer. Der er mulighed for en unik oplevelse, bl.a. er der over 150 forhandlere der sælger filatelistisk materiale af alle slags, samtidig med at snesevis af udenlandske postvæsner deltager. Udstillingen omfatter 4.100 rammer, som viser uvurderlige filatelistiske sjældenheder. Derudover vil der være auktioner, seminarer osv. For at fejre begivenheden udsteder US Postal Service to Forever frimærker, som udgives på åbningsdagen den 28. maj. Frimærkerne er lavet i enkle farver, og er patriotisk i farvevalget – de to frimærker er henholdsvis rød og blå. Frimærkerne vil kun være tilgængelige via USPS hjemmeside, og der vil være en førstedags ceremoni den 28. på verdensudstillingen.

Modtag vores spændende nyhedsbrev

Modtag spændende indhold når vi udsender vores DFF nyhedsbreve. Du kan afmelde dig til enhver tid.

Jeg ønsker at modtage nyhedsbreve og godkender DFF’s betingelser