Så er det igen tid til at Djurslands Filatelistiske Højskole kan byde velkommen til en spændende dag på Djurslands Filatelistiske Højskole.

Lørdag den 12. oktober kan vi igen tilbyde to spændende og lærerige foredrag. Vi får nemlig besøg af Lars Jørgensen og Leif Ørndorf, der fortæller om to så forskellige emner som, Frimærkeprøvning – Transvaal ”1883 genudgiv.” og Kroer og restaurationer – posthistorie.

Som introduktion til de to foredrag skriver Lars og Leif:

Lars Jørgensen:
Frimærkeprøvning – Transvaal ”1883 genudgiv.”
Om at være frimærkeprøver – baggrund og bevæggrund for min aktivitet som frimærkeprøver, og hvad det medfører af udfordringer og glæder. ”1883 genudgivelsen”. De gamle trykplader fra 1870 blev taget frem en sidste gang, blev det til to års produktion og afslutningen på den klassiske periode.

Leif Ørndorf:
Kroer og restaurationer – posthistorie Samlingen er inddelt således:
Krobrevene, adviseringer fra handelsrejsende, hotelbreve med bureaustempler, breve til gæstgivere og gæster, breve til og fra de kendte samt forsendelser med familierelationer. Fortællingen krydres med anekdoter fra både min egen tid som restauratør og fra gæstgiveriets historie generelt.

Så hvorfor ikke bruge lørdagen, hvor meteorologerne alligevel melder gråvejr og regnbyger, til at få en god og lærerig oplevelse og masser af socialt samvær på Djurslands Filatelistiske Højskole.

Højskoledagen der begynder med morgenkaffe kl. 9:45 afholdes på adressen:

Hornslet Idræts og Kulturcenter
Stadionvej 4,
8543 Hornslet

Du kan læse meget mere om Djurslands Filatelistiske Højskole på siderne herunder, ligesom du samme sted også finder hele Højskole programmet for sæsonen 2024/2025:

https://djursfilateli.dk/dfh/

https://djursfilateli.dk/om-hojskolen/

Modtag vores spændende nyhedsbrev

Modtag spændende indhold når vi udsender vores DFF nyhedsbreve. Du kan afmelde dig til enhver tid.

Jeg ønsker at modtage nyhedsbreve og godkender DFF’s betingelser