Randers Filatelistklub afholder samlermesse søndag den 12. februar 2023 fra kl. 10.00 – 16.00 i Fritidscentret beliggende Vestergade 15, 8900 Randers C.
På samlermessen finder du mere end frimærker. Hvad enten du samler på postkort, mønter, ølbrikker, telekort, posthistorie eller pengesedler, har du mulighed for at finde lige det, du står og mangler i din samling.
Her kan du købe enkeltemner eller hele samlinger. Kom og gør et røverkøb og giv dagen DIT helt eget præg.
Der er naturligvis gratis adgang, ligesom der er gode og gratis parkeringspladser. I anledning af samlermessen er der flere handlere til stede på messen.
Der kan under messen købes sodavand, øl, kaffe, the, kage og franskbrød med pålæg eller ost til rimelige priser.
Vi glæder os til at se dig i Randers den 12. februar 2023.
Med venlig hilsen
Randers Filatelistklub
Jannic Rasmussen
Modtag spændende indhold når vi udsender vores DFF nyhedsbreve. Du kan afmelde dig til enhver tid.