Anmeldelse af bogen ’Dansk Filatelis Højborg – Djurslands Filatelistiske Højskole’ – af Niels Kristian Hansen

En af de mest markante institutioner inden for dansk filateli er Djurslands Filatelistiske Højskole. Den blev stiftet i 1987 og er således i sin 34. sæson. Man har valgt at markere dette med en bogudgivelse, der indeholder fortællingen om højskolen suppleret med en række små artikler af forskellige foredragsholdere. Søren Chr. Jensen har stået for udarbejdelsen af bogen, der er på 180 sider.

Første del af bogen omhandler højskolens historie men også om dens kultur og omgangsform. Denne del kunne vel være en inspiration for andre filatelister i Danmark til at starte noget tilsvarende op. Personkredsen bag stiftelsen og den fortsatte drift af højskolen er en række kendte navne inden for vores hobby.

Anden del af bogen er som nævnt ovenfor en række små artikler udarbejdet af en række af foredragsholderne gennem de 34 år. Disse artikler fylder de sidste ⅔ af bogen. Her er mange spændende og lærerige artikler med emner, som kommer langt omkring i vores hobby. For enhver der elsker at læse artikler og få ny viden om vores hobby, er denne bog en man må have – Måske en julegave til sig selv eller en anden.

Bogen er udgivet med støtte fra Velux Fonden, Danske Filatelisters Fællesfond samt Danmarks Filatelist Forbunds Fond. Prisen for bogen er 150,- kr. og kan bla. købes på DFF’s webshop.

Modtag vores spændende nyhedsbrev

Modtag spændende indhold når vi udsender vores DFF nyhedsbreve. Du kan afmelde dig til enhver tid.

Jeg ønsker at modtage nyhedsbreve og godkender DFF’s betingelser