Kære frimærkesamler

Som du sikkert allerede ved, så afholder Djurslands Filatelistiske Højskole i samarbejde med Hornslet Frimærkeklub, i dagene 4-5. november 2023 den Nationale Frimærkeudstilling ”Dem Muntre” i Hornslet Hallen, Stadionvej 4, 8543 Hornslet.

I forbindelse med udstillingen ”Den muntre” udgiver vi et katalog, som du ikke kan undvære.

Vi har fået erfarne samlere og dommere til at lave en introduktion til, hvorledes de forskellige udstillingsklasser ser ud, og hvad du evt. kan gøre, hvis du vil udstille i en af klasserne. Hvad skal man gøre, hvis man fx vil lave og udstille et traditionelt eksponat? Hvad skal det indeholde? Hvad og hvordan bedømmer man et sådant eksponat? Disse spørgsmål besvares inden for de otte mest almindelige udstillingsklasser defineret af FIP (Det internationale filatelistforbund): Traditionel, helsag, posthistorisk, tematisk, litteratur, postkort og Open Philately klasse.

Hvis du kunne tænke dig at udstille, så finder du her uundværlige, gode råd.

Kataloget er nu færdigredigeret og bliver i den kommende uge afleveret til trykkeriet. Kataloget er i A4 størrelse og på 66 sider, og koster kun 40 kr., og kan købes på udstillingen. Du kan også, når det er trykt, få det tilsendt portofrit i god til før udstillingen. Udsendelsen af kataloget påbegyndes, når vi har modtaget det fra trykkeriet, formodentlig en måneds tid før udstillingen løber af stablen. Alt hvad du skal gøre er at sende 40 kr. til konto 7320 – 0002100951, eller på MobilePay 24890252 og sende din bestilling til katalog@djursfilateli.dk

På siden https://djursfilateli.dk/udstillingskatalog-den-muntre/ kan du allerede nu få smagsprøver på katalogets artikler, og få adgang til forfatternes egne eksponater.

Modtag vores spændende nyhedsbrev

Modtag spændende indhold når vi udsender vores DFF nyhedsbreve. Du kan afmelde dig til enhver tid.

Jeg ønsker at modtage nyhedsbreve og godkender DFF’s betingelser