Kapitel 10 Takning - perforering

I de første år, hvor der blev udgivet frimærker, var alle frimærker i hele verden utakkede. De skulle derfor klippes ud af arket med en saks. Det var en besværlig måde at skille frimærkerne ad på.

I Danmark blev i 1863 taget en maskine i brug, som udførte det, der kaldes gennemstukken kant. Den gennemskar mellemrummet mellem mærkerne med ca. 1 mm lange, farveløse snit i line, således at mærkerne kunne skilles ad ved rivning efter disse linjer.

Allerede året efter anskaffede H.H. Thiele, frimærketrykkeriet, en perforeringsmaskine, som kunne udføre kamtakning. Ved kamtakningen sker perforeringen af en vandret række samt de lodrette sider i rækken (perforeringsnålene er anbragt i form som en kam) samtidig – vandret en lang række i arkets bredde og lodret 11 rækker i højde som et mærke. Der trykkes på denne måde takker på en række frimærker ad gangen. 3-5 ark i perforeringsmaskinen ad gangen. Efter 11 fremføringer var arkene takkede. Ved kamtakning bliver hjørnetakkerne fuldstændige.

Omkring 1870 udføres en del af de danske frimærker også med en linjetakning, hvor arket takkes en linje ad gangen, i lodrette og vandrette rækker. Det er en langsommelig proces der derfor aldrig vandt indpas. De linjetakkede mærker genkendes let på de uregelmæssige hjørner, da takning af de lodrette og vandrette rækker næsten aldrig ramte præcist samme hul, hvor linjerne krydsede hinanden. Linjetakning er til gengæld meget simpel og bruges derfor også tit ved forfalskning af frimærker, så hold øje med hjørnerne af takningen, hvis der er risiko for forfalskning på et givent mærke.

I tidens løb har der i de fleste lande, som har udgivet frimærker, været anvendt flere forskellige metoder til takning af frimærker. Derfor er netop oplysning om takning en vigtig oplysning i ethvert katalog, da det kan være en afgørende oplysning ved analyse (bestemmelse) af et frimærke.

Ud for den enkelte udgivelse står der i frimærkekataloget et takningsmål. Det er antallet af takker på 20 mm (en international standard). Hvis der står takning 12½ x 14, så betyder det, at der er 12½ takker vandret og 14 takker lodret på 20 mmm.

For at bestemme et frimærkes takning lægges det på takningsmåleren. Når de lodrette streger passer i takningen, har man fundet den rigtige takning.

Der findes forskellige takningsmålere (pap, plastik og elektronisk).