Kapitel 11 Overtryk

Ved overtryk har mange lande ændret frimærkers pålydende eller formål. Det er primært sket som bogtryk – og som det er karakteristisk ved bogtryktyper findes de i nærmest utallige variationer: Bogstaver, taltyper og ornamenter.

Forskellig anvendelse

Tidligere nuanceredes begrebet overtryk. Overtryk eller provisorier var betegnelsen, når et frimærkes pålydende værdi blev ændret ved overstempling. Tiltryk, når et frimærke fik tillagt en ekstraafgift (f.eks. til Røde Kors som de danske frimærker med Rundetårn og dronning Alexandrine), eller når anvendelsesområdet ændres (f.eks. postfærgemærker eller engelske frimærker anvendt i Imperiet).

Danmark har i 1953 udgivet et overtryk til fordel for Hollandshjælpen, i 1957 til fordel for Ungarnshjælpen og i 1960 til fordel for Verdensflygtningeåret. Her blev dagligmærker pludselig forvandlet til særmærker.

Fra andre lande ses eksempler på overtryk, f.eks. når et land skifter navn som f.eks. i 1922, hvor Irland efter accept fra den engelske konge overtrykte engelske frimærker, eller til en særlig anvendelse som til tjenestefrimærker, hvor mange lande i det engelske imperium bruger overtrykket OHMS.

Provisorier
Som provisorier betegnes frimærker, der er blevet overtrykt (som hovedregel i bogtryk) for at dække et øjeblikkeligt postalt behov, og/eller for at anvende et restoplag af ældre frimærker. Det gjaldt f.eks. for 7 ørers provisorierne i 1926, hvor der kom en ændring i lokalport for brevkort og landsporto for tryksager. Her valgte postvæsenet at anvende allerede inddragne tjenestemærker.

Ved ikke planlagte portostigninger kan det være vanskeligt at nå en hel produktionsproces for et frimærke. Så var det oplagt at anvende allerede trykte frimærker, som der var restoplag af, og overtrykke dem i bogtryk. De overtrykte frimærker blev solgt (provisorie betyder midlertidig eller overgang) i en periode, indtil en produktion af frimærker med den manglende pålydende valør havde fundet sted.

Således valgte postvæsenet i 1955-56 at overtrykke en del af restlageret af dagligmærker til værdien 30 øre. Postvæsenet havde et temmelig stort restlager af dagligserien med Frederiks IX med pålydende 20 og 25 øre.

De fremstilles ved overtryk på frimærker med anden værdi eller til anden brug (eksempelvis tjeneste- og avisportomærker overtrykt til brug som postfrimærker eller som postfærgemærker). Betegnelsen dækker også halverede mærker, hvor dette fandt sted med myndighedernes godkendelse (f.eks. Færøerne nr. 1 og Dansk Vestindien nr. 7x og 7Bx).

Overtryk som samleområde

Langt de fleste overtryk er udført i bogtryk. Ofte er det foregået i hast, så efterkontrol af typer og sats har været mangelfuld. Resultatet har været mange trykfejl.

Hertil kommer, at der i mange udgaver er tydelige slidspor i typer og sats.

I mange frimærkekataloger er de mest markante fejl beskrevet; og samling af overtryk har udviklet sig til et stort samleområde.

Det er ret let at eftergøre overtryk. Derfor er det vigtigt at være på vagt, når det overtrykte frimærke er sjældnere end mærket uden overtryk. Hvis det falske overtryk er anbragt på allerede stemplede mærker, så ligger overtrykket ovenpå stemplet – og ofte kan dette afsløres ved af bruge en lup med 10x forstørrelse.