Selv en begynder har øje for forskelle i frimærker – og er hurtig til at opsøge et frimærkekatalog. De fleste kender jo historierne om de sjældne varianter og de kostbare kuverter. Derfor er et katalog en måde at få syn for sagen. Men samtidig lærer den nye frimærkesamler også meget mere om det helt specielle og produktionstekniske for det enkelte frimærke og katalogets oplysninger kan desuden være indgangsvinklen til at sætte sig ind i historien bag frimærket.

AFA-familien

Langt de fleste danske frimærkesamlere har et eller flere AFA-kataloger. AFA-familien består af:

  • AFA Danmark (udkommer nærmest hvert år)
  • AFA Skandinavien
  • AFA Vesteuropa – Bind 1
  • AFA Vesteuropa – Bind 2
  • AFA Vesteuropa – Bind 3
  • AFA Østeuropa – Bind 1
  • AFA Østeuropa – Bind 2
  • AFA Julemærkekatalog Norden
  • AFA Firblokke
  • AFA Specialkatalog (udkommer ca. hver 8.-10. år)
  • AFA Mønt- og seddelkatalog

Der udgives til stadighed ny litteratur af interesse for frimærkesamlere som f.eks. Jan Bendix: Dansk Posthistorisk Håndbog og Lars Engelbrecht: Danmarks Helsager – den tofarvede udgave 1871-1905. I tidens løb har der bl.a. også været udgivet et katalog over tekst maskinstempler bl.a. Jan Bendix: TMS – Danske Tekst Maskinstempler 1924-1997. Ligeledes findes der publikationer om poststempler og mange typer af forsendelser.

I DFF´s webshop www.newstamps.dk findes et righoldigt udvalg af filatelistisk litteratur for såvel nybegynderen som den mere erfarne samler.

Hvad har jeg brug for?

Langt de fleste danske nybegyndere samler primært danske frimærker. Her vil AFA Danmark være af umiddelbar interesse. For de fleste nybegyndere kommer der dog hurtigt frimærker fra Norge, Sverige, Grønland og Færøerne til – og så kan et AFA Skandinavien. være på sin plads.

De fleste klubber har et bibliotek med et bredt udvalg af kataloger og bøger af interesse for en frimærkesamler. Fra dette bibliotek har klubbens medlemmer mulighed for at låne med hjem. På rigtigt mange folkebiblioteker står der AFA-kataloger og måske også Michel-kataloger på hylderne, klar til hjemlån. Såvel Schwaneberger Verlag, der udgiver Michel-katalogerne, som Stanley Gibbons udgiver både lande- og specialkataloger.

For samlere af et eller flere lande i Skandinavien er det svenske Facit Special Classic meget brugbart, når der er behov for mere viden om frimærker, trykteknik/trykoplag, farvenuancer, varianter mv. Dette katalog stopper dog med udgivelser i 1951.

Udarbejdelse af en mancoliste

Når du har anskaffet dig et frimærkekatalog over det land, de lande og/eller motiv, du samler på, kan du starte på at lave en mancoliste (også skrevet: mankoliste) – dvs. en mangelliste. En mancoliste kan udarbejdes manuelt ved i et hæfte med kvadrerede sider at indskrive tal svarende til katalognumrene. Efterfølgende ”krydses” de numre af, man allerede har i samlingen. Ved at se på mancolisten kan samleren hurtigt se, hvad der mangler i samlingen – og det kan være en fordel i forbindelse med bytte i klubben, køb fra udvalgshæfte eller køb fra en auktionsplatform.

På markedet findes også forskellige tilbud om it-programmer til mancolister, hvor det er muligt at vælge mellem at have alle mærker med eller kun dem, samleren mangler. Eller også ”**” (postfrisk), ”*” (ustemplet/ubrugt med hængselspor) og ”0” (stemplet).

Tip: Husk at notere, hvad du mangler i din samling. Rigtigt mange samlere har tænkt, at det kunne de huske – og fortryder, at de pga. hukommelsens ufuldstændighed er kommet til at købe alt for mange dubletter.

Tip: En del samlere anskaffer kataloger hver andet eller hver tredje år. Nogle med endnu større tidsinterval, hvis de f.eks. slutter deres samling ved år 2000.

Brug af et frimærkekatalog

I kataloget kan du se alle de frimærker, der er udgivet, og de er vist i den rækkefølge, de er udgivet. Større varianter (f.eks. større trykfejl) er også taget med. Information om andre fejl, varianter og trykfejl kan findes i “AFA Specialkatalog”, i en tema-publikation eller en håndbog f.eks. Søren Chr. Jensen. Danmarks Tofarvede.

Den første oplysning, der er angivet i kataloget, er året og datoen for udgivelse af frimærkerne. Derefter en kort overskrift om grunden til udgivelsen og oplysninger om kunstner og gravør. Her står også arkstørrelsen.

Hvis der er vandmærker i frimærkerne, er det angivet f.eks. med VM IV. En forklarende tegning med alle vandmærker findes foran i kataloget.

Da der i tidens løb er anvendt forskellige papirtyper, nævnes dette også. I introduktionen til kataloget er der en længere beskrivelse af papirtyper og trykketeknik.

Mellem de første frimærkeudgivelser, der var uden takning, til vore dages selvklæbende frimærker, der trykkes, så de ikke har brug for en perforering, har der været anvendt mange forskellige takningstyper (perforering), Takningen angives i kataloget ud fra antal ”takningshuller” pr. 2 cm – f.eks. som kamtakning (takningstype) 14½ x 14 dvs. 14½ vandret og 14 lodret.

Katalogværdien er prisen for mærket, hvis det købes i en frimærkehandel. Ved køb i en frimærkeklub, mellem samlere eller på en auktionsplatform som f.eks. www.dff-netsalg.dk, vil prisen ofte være 20-40 % af katalogværdien. Dette gælder dog ikke luksusstemplede, hvor prisen er tættere på katalogværdien. Sjældenheden af et poststempel og den posthistoriske værdi i øvrigt kan også betinge højere pris.

Modtag vores spændende nyhedsbrev

Modtag spændende indhold når vi udsender vores DFF nyhedsbreve. Du kan afmelde dig til enhver tid.

Jeg ønsker at modtage nyhedsbreve og godkender DFF’s betingelser