DFF’s udstillingsudvalg har i samarbejde med Dommerkollegiet afholdt nogle succesfulde udstillerskoler i Odense, Birkerød og Holstebro. Hver gang har det givet nye dygtige udstillere til efterfølgende lokale klubudstillinger.

Da der i 2025 planlægges udstilling i Skive, er det helt oplagt at arrangere en udstillerskole her. På skolen kan du blive inspireret til at udstille, og du kan efter skolen nå at få opsat et eksponat til udstillingen. I samarbejde med Skive Frimærkeklub vil udstillingsudvalget gerne invitere til udstillerskole:

Søndag, den 10. marts 2024 kl. 10.00 – 15.00 i Møllegården, Møllegade 5, 7800 Skive.

På mødet vil to af dommerkollegiets medlemmer Per Friis Mortensen og Palle Offersen fortælle om, hvordan du kan eller ikke kan udstille. De aktuelle reglementer vil blive gennemgået, så udstilleren er klædt bedre på til at præsentere sit eksponat bedst muligt.

Eftermiddagen blive opdelt og målrettet mod enten traditionelle/posthistoriske eksponater eller åben klasse/tema-/postkort-klasserne. Vi ser på flest mulige af de medbragte eksponater. Deltagerne opfordres til at medbringe egne eksponater – også meget gerne de første sider, I er ved at sætte op, men hvor eksponatet ikke er færdigt. Så vil vi forsøge at se på så mange af de medbragte eksponater som muligt og komme med ideer og forslag.

Undervejs vil der blive god tid til spørgsmål.

Kurset er primært rettet mod nye eller næsten nye udstillere, men alle interesserede er velkomne.

Deltagergebyr vil være 250 kr. inkl. frokost samt kaffe med brød formiddag og eftermiddag.

Tilmelding bedes sende en mail til palle.offersen@hotmail.com, som kan tilsende tilmeldingsblanket.

Tilmelding skal ske SENEST 4. marts 2024.

På DFF’s udstillingsudvalgs vegne
Palle Offersen

Modtag vores spændende nyhedsbrev

Modtag spændende indhold når vi udsender vores DFF nyhedsbreve. Du kan afmelde dig til enhver tid.

Jeg ønsker at modtage nyhedsbreve og godkender DFF’s betingelser