Mange frimærke- og postkortsamlere overvejer at udstille i udstillingsklassen for en-ramme eksponater. For nogle vil det være første møde med det at udstille, mens det for andre blot er en ny og ukendt disciplin. Fælles er, at de måske lige mangler det sidste til at komme i gang med disponering og opsætning.

Mange spørgsmål trænger sig på f.eks.:

  • Hvordan vælger jeg, hvad der skal udstilles?
  • Hvad er reglerne for en-ramme eksponater?
  • Hvordan sætter jeg min samling pænt op?
  • Hvordan kommer jeg i gang?

osv.

Efter flere henvendelse vil jeg forsøge at gennemføre en workshop rettet mod en-ramme eksponater. Ideen er, at alle deltagere arbejder med eget eksponat, som en væsentlig del af workshoppen.

For at komme rigtigt i gang har jeg allieret mig med den erfarne udstiller og dommer Thomas Hil-kjær, der på første møde vil fortælle om, hvordan du kan eller ikke kan udstille. Herefter er det op til os selv…

Alle interesserede inviteres derfor til deltagelse i workshop, hvor første møde afholdes

Søndag, den 30. oktober 2022 kl. 10.00 – 15.00 i mødelokalet, Juelsmindevej 35, 5200 Odense V

På første møde vil vi efter indlægget af Thomas Hilkjær drøfte de enkelte deltageres ideer for et eksponat, og deltagerne kan komme med gode råd til hinanden. Har nogen sat noget op, så bliver udgangspunktet dette.

Efter mødet kan alle tage hjem med god inspiration til at arbejde videre på eget eksponat. Herefter er målet, at vi mødet igen til januar 2023, hvor vi ser, hvor langt den enkelte er nået, og vi giver igen gensidig sparring.

Målet kunne være, at der ud af workshoppen kommer nogle nye eksponater, som kan udstilles i Birkerød på TAK23 den 18-19. marts 2023. (Bemærk, at tilmeldingsfristen er 2. januar).

Tovholder for workshop og med mulig sparring mellem og efter møder er Palle Offersen, som er erfaren udstiller, og som også har prøvet kræfter med en-rammer.

Kurset er primært rettet mod nye eller næsten nye udstillere, men alle interesserede er velkomne.

Tilmelding

Deltagergebyr er 150 kr. + udgift til mad og drikke.

Opkrævning sendes til deltagerne umiddelbart efter tilmeldingsfrist.

Tilmelding og nærmere oplysninger ved henvendelse til undertegnede på mail til palle.offersen@hotmail.com – brug meget gerne tilmeldingsblanketten, som du finder nederst i dette opslag.

Tilmelding skal ske SENEST 21. oktober 2022.

Ved tilmelding bedes følgende oplyst: navn, adresse, mail, telefon, klub og A-medlemsnummer, bekræftelse på, at kontaktoplysninger må deles med andre deltagere, samt udstillingsområde(-r) og oplysning om eventuelle tidligere udstillinger.

Workshoppen arrangeres kun ved mindst 10 deltagere, og der er deltagerloft på 16 deltagere, så der er tilstrækkelig dynamik og tid til alles eksponater.

Yderligere oplysninger ved henvendelse til undertegnede.

Vi ser frem til nogle lærerige og hyggelige timer i Odense.

Med venlig hilsen på vegne af DFF’s udstillingsudvalg

Palle Offersen

mail: palle.offersen@hotmail.com

Slørhatten 35, 5220 Odense SØ

Tlf. 40 22 19 85

pdf
Tilmeldingsblanket

Workshop 30. oktober 2022

Hent
Modtag vores spændende nyhedsbrev

Modtag spændende indhold når vi udsender vores DFF nyhedsbreve. Du kan afmelde dig til enhver tid.

Jeg ønsker at modtage nyhedsbreve og godkender DFF’s betingelser