Danmarks Filatelist Forbund har indgået en samarbejdsaftale med PostNord om filatelistisk stempling. Aftalen medfører, at Danmarks Filatelist forbund fra og med den 5. oktober 2016 overtager den centrale filatelistempling, som hidtil er foretaget af Hanne Arnsberg i PostNord Frimærker. Ændringen skal ses som en udvidelse af det i forvejen tætte samarbejde mellem DFF og PostNord.
I praksis betyder ændringen, at frimærker og produkter til filatelistisk stempling sendes til adressen: 
 
     Postnord Stempling, Danmarks Filatelist Forbund, Priorparken 860, 2605 Brøndby.
 
DFF stempler normalt om tirsdagen – så alt efter hvornår de modtager dit brev, kan der gå 1-2 uger før du får det stemplede retur igen. Hastende forsendelser skal derfor indsendes til stempling på et postcenter, der vil anvende postcenterets stempel:
 
     Terminal Taastrup, Driftsupport, Bohus Boulevard 1, 2630 Taastrup
     Sydjyllands Postcenter, Produktion, Snarremosevej 65, 7007 Fredericia.
 
Du kan fortsat få stemplet med de lokale stempler og du finder en liste over de lokale steder her. Husk tydeligt at anføre, hvilket stempel du vil have stemplet med samt at sende en  adresseret svarkuvert med.

Modtag vores spændende nyhedsbrev

Modtag spændende indhold når vi udsender vores DFF nyhedsbreve. Du kan afmelde dig til enhver tid.

Jeg ønsker at modtage nyhedsbreve og godkender DFF’s betingelser