Jeg læste for nogle år siden en lille klumme, der handlede om at gemme og ikke samle. Der stod:

Samlermani er sådan et negativt ladet ord – jeg foretrækker at sige, at jeg har gemt mange ting gennem årene. Man skal selvfølgelig huske at smide ting ud efterhånden, så de ikke hober sig op. Det kan være ganske nyttigt – ikke mindst af pladshensyn. Men frimærkesamlingen beholder jeg i hvert fald – en gang filatelist, altid filatelist. Og førstedagskuverterne med særstempler bliver formentligt en del penge værd en dag. Og så er det jo for eksempel også nyttig viden, at frimærker med påskriften Magyar Posta kommer fra Ungarn – ikke? Jeg kæmper en brav kamp hver gang, der dukker noget nyt (gammelt) op på kontoret – prøver at gøre kort proces på fokusere på tingenes totale ubrugelighed, men det sker desværre alt for ofte, at jeg må give fortabt og i stedet fortaber mig i oplevelsen af historiens vingesus.