Kapitel 8 At se lumogent papir - og fosforstreger

Gennem tiden har mange postvæsener i deres bestræbelser på at automatisere postbehandlingen anvendt forskellige tilsætningsstoffer til det papir, der blev brugt til trykning af frimærker. Tilsætningsstofferne kunne ”ses” af fotoceller og dermed bidrage til at retvende breve i en sorterings- og afstemplingsmaskine, så poststemplet blev placeret korrekt i øverste højre hjørne på kuvertens adresseside.

UV-lys inddeles efter bølgelængde:

• UVA er lys fra 320-400 nm
• UVB er lys fra 280-320 nm
• UVC er lys fra 200-280 nm
• VUV er lys fra 100-200 nm

UV-lampe

Hvis man gerne vil kunne skelne mellem almindeligt papir eller papir med tilsætningsstoffer, så er det nødvendigt at have en UV-lampe (lampe med ultraviolet lys/kvartslys). Der findes to typer:

• UV-lamper med langbølge (360-375 nm (Nanometer)) til at påvise flourescens.
• UV-lamper med kortbølge (ca. 254 nm (Nanometer)) til at påvise fosforescens.

Advarsel: Det kan være farligt for øjnene at se direkte ind i den tændte pære – ikke mindst kortbølge.

Fluorescerende (Lumogent) papir

UV-lamper med langbølge anvendes til at adskille almindeligt papir fra fluorescerende papir, som i Danmark benævnes lumogent papir. Fluorescens bruges til frimærker fremstillet på særligt papir, som er i stand til at tilbagekaste lys, der ikke er synligt for menneskets øje. Disse skiller sig ud ved at lyse skinnende gult eller hvidt.

På Aarhus Postkontor opstillede postvæsenet forsøgsvis i 1962 en brevvendemaskine, som ved hjælp af fotoceller fik vendt de med frimærker trykt på fluorescerende papir frankerede forsendelser, således de var retvendte og dermed klar til maskinel afstempling.

I november 1962 blev de første danske frimærker som led i et forsøg med automatisering inden for postvæsnet trykt på lumogent papir. Det danske frimærketrykkeri vælger at benævne ark, trykt på fluorescerende papir, med et ”L” foran marginalnummeret.

Dette papir lyser gult ved ultraviolet bestråling, mens normalt papir viser grålig tone. De første oplag blev trykt på papir, der var stærkt gult fluorescerende i kvartslys. De senere oplag er trykt på hvidt eller lysegult fluorescerende papir.

I de tysksprogede kataloger anvendes betegnelsen: Fluoreszenz Papier, idet der er følgende forklaring: Fluoreszierende Stoffe leuchten under der Prüflampe gelblich bis grünlich auf (fluorescerende stoffer lyser under en analyse op med gullig til grønlig farve). I de engelsksprogede kataloger anvendes betegnelse: Flourescent paper.

Hertil kommer, at denne UV-lampe kan bruges til at skelne mellem forskellige papirtyper som f.eks. OCP, FCP, PCP, ACP osv. (se mere herom i diverse specialkataloger fra f.eks. England/Storbritannien, da specielt Machins-udgaverne ved genoptryk blev trykt på op til 12 forskellige papirtyper).

En UV-lampe med langbølge kan også bruges på frimærker til at se ”tags” (fosforstriber) rundt i kanten af frimærker fra Australien, Canada, Frankrig, Hong Kong, Irland, Kina, Mexico, Norge, Rusland, Tyskland og USA.

Fosforstreger (fosforbånd)

I 1959 indledte det engelske postvæsen, The Royal Mail, fase 2 i afsøgning af muligheder for at automatisere sortering og afstempling af post, da frimærketrykkeriet Harrison & Sons havde udviklet en trykfarve med en tilfredsstillende fosforescens, som i modsætning til grafitstregerne i fase 1 ikke krævede elektromagnetisk genkendelse.

Set under UV-lys (Ultra-Violet lys) fremtrådte de første fosforbånd på engelske frimærker (november 1959) som grønne. Af tekniske årsager ændredes det efterfølgende først til ”blå” (marts 1961) og dernæst til ”violet” (august 1965). Det var ikke et valg af farve, men et spørgsmål om tidslængde af efterglød. ”Grøn” har 10 sekunder, ”blå” 20 sekunder og ”violet” 5 sekunder.

På de engelske frimærker (dagligmærker med Dronning Elizabeth II) fra 1960-1991 og på frimærker fra Israel og USA samt de ældre udgaver fra Canada og Mexico, er det nødvendigt at bruge en UV-lampe med kortbølge, da farven på eftergløden er afgørende for katalognummeret. På de engelske frimærker, der er udgivet fra og med 1992, ses fosforstriber, når der anvendes en UV-lampe med langbølge.

Fosforstreger på f.eks. de engelske frimærker kan undertiden ses ved at se hen over frimærket og så vende/dreje det i forhold til en lyskilde. Det er dog lettest at se fosforstreger, når frimærkesamleren anvender en UV-lampe – også fordi der i fosforbåndet er farveforskelle, som det ellers kan være vanskeligt at skelne fra hinanden.

Tip: En UV-lampe med kortbølge giver det mest synlige resultat, hvis den bruges i et mørk eller begrænset oplyst lokale, da efterglød er vanskelig at se i dagslys.

Finland – brug af almindeligt papir, fluorescens og fosforescens

Finland er papirets hjemland – og de forskellige papirfabrikker har eksperimenteret med tilsætningsstoffer. Samme fabrik kan have flere forskellige tilsætningsstoffer med forskellig efterglød – og endda også forskellig efterglød på frimærkets for og bagside.

I det finske specialkatalog Norma nævnes løveudgaven, trykt efter 1963 med10 forskellige typer papir og løveudgaven trykt efter 1974 med 9 forskellige typer papir.

Se også:

Artikel af Anders Jørgensen, Grafitstreger og fosforbånd på engelske frimærker 1957-67, DFT, nr. 1-2019 (Link kræver login)