Kapitel 8 At se lumogent papir - og fosforstreger

Gennem tiden har mange postvæsener i et forsøg på at automatisere postbehandling og afstempling indført forskellige tilsætningsstoffer til papiret brugt til frimærketrykning, der kan hjælpe med at vende breve rigtigt i maskinen og placere stemplet korrekt. Man taler oftest om flourescens eller fosforescens.

Hvis man gerne vil kunne skelne mellem almindeligt papir eller fluorescerende (Lumogent) papir, så er det nødvendigt at have en UV-lampe (lampe med ultraviolet lys). Men den er også meget vigtig ved bestemmelse af frimærke fra en hel del lande, hvor postvæsener har anvendt fotoceller i forbindelse med distribution af forsendelser – bl.a. de engelske frimærker, trykt efter 1960, og de finske frimærker, trykt efter 1963.

UV-lampe

UV-lamper udsender ultraviolet lys/kvartslys. Der findes to typer:

1. UV-lamper med langbølge (360-375 nm (Nanometer)).
2. UV-lamper med kortbølge (ca. 254 nm (Nanometer)).

Advarsel: Det kan være farligt for øjnene at se direkte ind i den tændte pære – ikke mindst kortbølge.

UV-lamper med langbølge anvendes til at adskille almindeligt papir fra fluorescerende papir (Lumogent papir). I november 1962 blev de første danske frimærker som et element i de første forsøg med automatisering inden for postvæsnet trykt på lumogent papir.

På de engelske frimærker, der er udgivet fra og med 1992, ses fosforstriber, når der anvendes en UV-lampe med langbølge. En UV-lampe med langbølge kan også bruges på frimærker til at se ”tags” (striber rundt i kanten af frimærket) og fosforescens fra Australien, Canada, Frankrig, Hong Kog, Irland, Kina, Mexico, Norge, Rusland og Tyskland.

Hertil kommer, at denne UV-lampe også kan bruges til at skelne mellem forskellige papirtyper som f.eks. OCP, FCP, PCP og ACP (se mere herom i diverse specialkataloger fra f.eks. England/Storbritannien, Canada, Irland, Frankrig, Tyskland og USA).

På de engelske frimærker (dagligmærker med Dronning Elizabeth II) fra 1960-1991 og på frimærker fra Finland, Israel og USA samt de ældre udgaver fra Canada og Mexico, er det nødvendigt at bruge en UV-lampe med kortbølge, da farven på eftergløden er afgørende for katalognummeret. Grønfarvet fosforstribe har en efterglød på 10 sekunder, blå på 15 sekunder og violet på 5 sekunder.

Tip: En UV-lampe med kortbølge giver det mest synlige resultat, hvis den bruges i et mørk eller begrænset oplyst lokale, da efterglød er vanskelig at se i dagslys.

Lumogent papir

Lumogent papir er den danske betegnelse for papir tilsat et fluorescerende stof. Det danske frimærketrykkeri vælger at benævne ark, trykt på fluorescerende papir, med et ”L” foran marginalnummeret.

I de tysksprogede kataloger anvendes betegnelsen: Phosphorbeschichtetes Papier, der forkortes til: ph. I de engelsksprogede kataloger anvendes betegnelse: Flourescent eller phosphorescent paper.

Fluorescens
Fluorescens bruges til frimærker fremstillet på særligt papir, som er i stand til at tilbagekaste lys, der ikke er synligt for menneskets øje. Disse skiller sig ud ved at lyse skinnende gult eller hvidt.

I november 1962 blev en del af de kurserende danske frimærker trykt på papir tilsat et fluorescerende stof (papiret benævnes også: Lumogent papir). Dette papir lyser gult ved ultraviolet bestråling, mens normalt papir viser grålig tone. De første oplag blev trykt på papir, der var stærkt gult fluorescerende i kvartslys. De senere oplag er trykt på hvidt eller lysegult fluorescerende papir.

På Aarhus Postkontor opstillede postvæsenet forsøgsvis i 1962 en brevvendemaskine, som ved hjælp af fotoceller fik vendt de med frimærker trykt på fluorescerende papir frankerede forsendelser, således de var retvendte og dermed klar til maskinel afstempling.

I stedet for flourescens har bl.a. England, Canada og USA påtrykt fosforstreger (også kaldet for ”tags”) på frimærker.

Fosforstreger (fosforbånd)

I 1959 indledte det engelske postvæsen, The Royal Mail, fase 2 i afsøgning af muligheder for at automatisere sortering og afstempling af post, da frimærketrykkeriet Harrison & Sons havde udviklet en trykfarve med en tilfredsstillende fosforescens, som i modsætning til grafitstregerne i fase 1 ikke krævede elektromagnetisk genkendelse.

Set under UV-lys (Ultra-Violet lys) fremtrådte de første fosforbånd på engelske frimærker (november 1959) som grønne. Af tekniske årsager ændredes det efterfølgende først til ”blå” (marts 1961) og dernæst til ”violet” (august 1965). Det var ikke et valg af farve, men et spørgsmål om tidslængde af efterglød. ”Grøn” har 10 sekunder, ”blå” 20 sekunder og ”violet” 5 sekunder.

Fosforstreger på f.eks. de engelske frimærker kan undertiden ses ved at se hen over frimærket og så vende/dreje det i forhold til en lyskilde. Det er dog lettest at se fosforstreger, når frimærkesamleren anvender en UV-lampe – også fordi der i fosforbåndet er farveforskelle, som det ellers kan være vanskeligt at skelne fra hinanden.

Se også: Anders Jørgensen, Grafitstreger og fosforbånd på engelske frimærker 1957-67, DFT, nr. 1-2019