I en aktuel pressemeddelelse fra Post Danmark får vi at vide, at portotaksterne fra 1. januar 2016 bliver ændret markant. Det mest i øjnefaldende er, at prisen for et indenrigs A-brev 0-50 gram stiger fra 10 kr. til 19 kr. Et B-brev 0-50 gram stiger fra 7 kr. til 8 kr. Der er ingen tvivl om, at almindelige breve i fremtiden nok hovedsagelig vil blive sendt som B-breve. Det skal man altså vende sig til – brevene vil fra årsskiftet være flere dage om at nå frem, sådan er det og sådan forestiller Post Danmark sig også, at det bliver. Et A-brev vil i fremtiden være et slags ekspresbrev!
Takststrukturen bliver lavet om. For A-breves vedkommende vil der kun være 3 vægtgrænser mod idag 6: 0-100 gram 19 kr. – 100-500 gram 38 kr. og 500-2000 gram: 62 kr. Nogle af taksterne falder faktisk! For B-breve eller økonomibreve opretholdes de 6 vægtgrænser: 0-50 gram: 8 kr. 50-100 gram: 16 kr., 100-250 gram: 27 kr. 250-500 gram: 35 kr. 500-1000 gram 46 kr. og 1000-2000 gram: 57 kr. – alle taksterne for B-breve får et lille nøk opad.
Udlandstaksterne bliver også ændret, Små breve bliver noget dyrere, især A-breve stiger næsten 100 procent, mens især de tunge breve falder i pris. Nogle ret markant.
De detaljerede priser kan ses på Post Danmarks hjemmeside her.

Modtag vores spændende nyhedsbrev

Modtag spændende indhold når vi udsender vores DFF nyhedsbreve. Du kan afmelde dig til enhver tid.

Jeg ønsker at modtage nyhedsbreve og godkender DFF’s betingelser