Post Grønland udgav 8 nye frimærker den 21. januar og skriver følgende:

Frelsens Hær i Grønland er udset som yderst værdig modtager af overskuddet fra salget af årets tillægsværdi- frimærke. Maria Panínguak’ Kjærulff er kunstneren bag. Frimærket udgives som altid i helark, miniark og en flot souvenirmappe.
Arktiske ørkener findes også i Grønland. Fænomenet illustreres på to flotte frimærker, hvor det første udkommer 21. januar. Pierre Auzias fra Uummannaq har skabt frimærket, der er trykt i offset.
Naja Rosing-Asvids oplysende serie om ’Grønland under 2. verdenskrig – set med grønlændernes øjne’ er nået til fjerde del af fem. De to nye frimærker i serien er trykt i kombineret offset og lasergravure. Martin Mörck er endnu engang manden bag gravuren. Begge frimærker udgives også i en flot souvenirmappe.
I 2017 startede vi serien om ’Øde stationer i Grønland’. Kunstnerne Sissi Møller og Lisbeth Karline har nu hver skabt et smukt motiv, der gengives på de sidste to frimærker i serien. Begge frimærker trykkes i offset.
Martin Mörcks flotte serie om ’Fisk i grønlandske farvande’ fortsættes med yderligere to frimærker. Også disse frimærker trykkes i offset.

Modtag vores spændende nyhedsbrev

Modtag spændende indhold når vi udsender vores DFF nyhedsbreve. Du kan afmelde dig til enhver tid.

Jeg ønsker at modtage nyhedsbreve og godkender DFF’s betingelser