Er du en af de 867 brugere på netsalget, så ved du, at der sker en masse på denne side, men hvor meget bliver der egentligt solgt for?

Siden vi fik et øget fokus på DFF’s netsalg, på grund af at QXL satte et købergebyr på alle lots, er der sket meget på vores side. Rigtig mange har støttet op omkring netsalget, og det er som frimærkesamler svært at komme uden om vores side. Der er naturligvis et stykke vej endnu, før vi når det niveau der ligner QXL og Ebay – kun ved fælles hjælp kan vi nå dette niveau. Så opfordringen skal lyde: ”kom i gang med at bruge siden, uanset om det er som køber eller sælger!.

Siden april er der blevet omsat for 85.000,- kr. altså over 20.000,- kr. pr. måned. Det er en ganske pæn omsætning, men der er også her plads til forbedringer.

Salgsprocenten ligger på omkring 20%. Dette er nok forventeligt, idet de fleste sælgere nok sætter de fleste lots til omkring den pris, de ønsker at sælge for, indtil antallet af købere bliver højere.

Der er dog ingen tvivl om, at de sælgere der omsætter mest, sætter startprisen omkring 10-20% af katalogværdien på de mere almindelige ting. Efterspørgslen på materiale af en kvalitet over gennemsnittet er markant, og der er set mange eksempler på mærker, der sælges for 5-10 gange katalogværdien. De dyreste objekter, der er solgt har haft en pris mellem 3.000-3.500 kr. hvilket betyder, at der er købere til mere kostbart materiale.

I skrivende stund (1. august) er der 5074 objekter til salg, et tal som er stødt stigende. DFF håber, at dette tal vil stige markant, når vi kommer et stykke ind i den sæson, der står for døren.

Er du ikke allerede bruger så kan du registrere dig her – det er gratis både at sælge og købe!

Modtag vores spændende nyhedsbrev

Modtag spændende indhold når vi udsender vores DFF nyhedsbreve. Du kan afmelde dig til enhver tid.

Jeg ønsker at modtage nyhedsbreve og godkender DFF’s betingelser